Erhvervsgebyr 2011

Virksomheder skal betale gebyr for affaldshåndteringen i Gentofte Kommune. Gebyret bliver opkrævet i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011 om affald. Reglerne er således fastsat af regering og Folketing og gælder for alle landets kommuner.

Nye danske penge

Mulighed for at søge om fritagelse fra gebyr inden 1. september 2011

Gentofte Kommune har i juni måned 2011 udsendt gebyret for 2011 til virksomhederne. Virksomhederne har dog enkelte fritagelsesmuligheder for at betale gebyr. Fristen for ansøgning om fritagelse er den 1. september 2011. Du kan forvente at få svar senest den 1. november 2011.

Såfremt du ansøger om fritagelse for gebyret, sættes betalingsfristen i bero, indtil din ansøgning er færdigbehandlet, og du har modtaget svar fra kommunen. Hvis du allerede har søgt om fritagelse, skal du ikke foretage dig yderligere, med mindre vi kontakter dig. Såfremt du allerede nu har indbetalt gebyret for 2011, og vi imødekommer din ansøgning, vil der ske en tilbagebetaling.

Du kan se gebyrbladet med gebyrstørrelserne for 2011, her.

Læs mere om erhvervsgebyret 2011

Du kan på disse sider læse en vejledning for ansøgning om fritagelse for 2011 samt mere om baggrunden for gebyret, mm. Såfremt du har yderligere spørgsmål er du også meget velkommen til at henvende dig til Park og Vej på telefon 39 98 81 00 eller renovation@gentofte.dk.

Ansvarlig for siden:

Plan og Projekt
Bernstorffsvej 161, Charlottenlund 2920, 39988100