Natur og Miljø i Teknik og Miljø fører miljøkontrol med alle tilsynspligtige virksomheder i kommunen bortset fra nogle få meget store og komplicerede virksomheder, som varetages af staten.
Der udarbejdes hvert år en tilsynsberetning til Miljøstyrelsen om kommunens indsats på natur- og miljøområdet. Beretningen offentliggøres årligt af Miljøstyrelsen i andet kvartal.
Høj prioritering
Tilsyn med virksomhederne er højt prioriteret i Gentofte Kommune. Frekvensen for tilsyn er fastsat efter aftale mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening så det sikres, at der jævnligt føres tilsyn med virksomhedernes miljøpåvirkninger, hvorved en forebyggende indsats opnås.
Du kan se hvilke virksomheder kommunen fører tilsyn med herunder.