Alle borgere har efter en hospitalsindlæggelse krav på at få vurderet deres
behov for genoptræning. Hvis lægerne vurderer at der er et behov for
genoptræning, udarbejder de en genoptræningsplan for borgeren.
Hvordan foregår det:
-
Borgeren udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan, og planen
sendes samtidig til hjemkommunen.
-
Borgeren kontaktes senest 3 dage efter kommunen har modtaget
genoptræningsplanen. Planen danner grundlag for beslutningen om omfanget
og typen af genoptræningstilbudet til borgeren.
-
Som hovedregel kan borgeren begynde genoptræning indenfor 10 dage. Hvis
borgeren ikke ønsker tilbuddet, men eksempelvis ønsker et andet
tidspunkt, kan tidsfristen ikke garanteres.
-
Når borgeren har accepteret genoptræningstilbudet, får træningsstedet
besked.
-
Når genoptræningsforløbet er slut, laver fysioterapeuten/ergoterapeuten
en status.
Hvis der er behov for yderligere træning, skal kommunen vurdere, hvilket
tilbud borgeren skal have.
Befordring:
Pensionister har som hovedregel ret til gratis befordring til og fra
genoptræning. Andre kan også have ret til befordring. Reglerne bliver
oplyst i forbindelse med indkaldelsen.