Anlægstype
Ældre parkanlæg tilpasset det oprindelige morænelandskab.
Historiske data
I 1744 lod Herman Kløcker den gamle "Gentoftegård" nedrive og
opførte i stedet en ret anselig lystgård, som den nuværende "Gl.
Salem" var en del af. Samtidig blev haven anlagt "som de
kongelige hauger". Lindealléen, som fører gennem parken ned mod
Gentofte Sø, stammer fra denne tid.
Kommunen erhvervede i 1918 arealerne ned mod søen (ca.15.000 m2)
suppleret med arealerne fra to syd herfor beliggende ejendomme, hvis
samlede areal udgjorde 34.000 kvadratalen (13.400 m2 ).
Et mindre areal er senere afgivet i forbindelse med opførelsen af Gentofte
Statsskole.
Specielle forhold
Foruden den betydning, som parken har i kraft af sin umiddelbare
tilknytning til Gentofte Bymidte, er området af overordentlig stor
betydning for oplevelsen af Gentofte Sø, idet den danner en smuk og
harmonisk overgang mellem by og naturområde.
Vue fra parken ned mod søen.
Beliggenhed
Ved Gentofte Søs østbred fra Mitchells Stræde og sydpå. Gentofte Sogn.
Areal
Ca. 25.000 m2.
Anvendelse
Rekreativt areal hvis betydning forstærkes af sammenhængen med Gentofte
Sø-området. Yndet opholds- og udsigtsareal.
Faciliteter
Udsigtsbænk. Egnet som kælkebakke.
Legeplads.
Tilgængelighed
Området er tilgængeligt for gangbesværede.