Ordet ”rydning” lyder i virkeligheden mere dramatisk, end det egentlig er.
Den består i at fjerne monument og planter (inkl.
planternes rødder). Vi støder ofte på spørgsmålet, om vi graver urner
og kister op ved en rydning: Det gør vi ikke! Der fjernes aldrig afdøde fra
gravstedet. Alt bliver, hvor det i sin tid blev nedsat.
Bevaringsværdige monumenter eller planter
Som det første i en rydningsproces gennemgår vi alle de gravsteder,
der skal ryddes, for at vurdere om der er monumenter, der er
bevaringsværdige.
Monumenterne vurderes efter bestemte kriterier som blandt andet: Hvorvidt
de er tidstypiske for kirkegården, lokal historik, anerkendte kunstnere,
fortjenstfulde mænd og kvinder.
I denne gennemgang vurderer vi også, om de monumenter, der skal fjernes,
kan håndteres af kirkegårdens personale, eller om vi skal have en
stenhugger til at udføre bortskaffelsen af monumenterne.
Desuden vurderer vi, om der er planter på gravstedet, der skal bevares.
Specielt på gamle gravsteder kan der være smukke store træer, der, som
tiden er gået, indgår i en naturlig sammenhæng med den øvrige beplantning
på kirkegården.
Når disse vurderinger ligger klar, kan selve rydningen begynde.