|
Slidlagsarbejder
|
|
I 2010 udføres slidlagsarbejder på følgende veje:
-
Jensløvsvej
-
Fredensvej
-
Skovvej
Jensløvsvej: Forberedende arbejder udføres i
perioden fra 5/7-2010 til 16/7-2010. Efterfølgende vil der blive
udlagt nyt slidlag på kørebanen.
Fredensvej: Forberedende arbejder udføres i
perioden fra 12/7-2010 til 16/7 2010. Udlægning af nyt slidlag
på kørebanen udføres i perioden fra 2/8 til 13/8-2010.
Skovvej: Forberedende arbejder udføres i perioden
fra 9/7 til 16/7 2010. Udlægning af nyt slidlag på
kørebanen udføres i perioden fra 10/8-2010 til 27/8-2010.
De eksisterende bump på Skovvej fjernes midlertidigt og
retableres efterfølgende til en type, som overholder de
gældende regler for udformning af bump.
|
|
Fortovsrenovering
|
|
Der udføres fortovsrenovering på følgende veje i 2010:
-
Ole Bruuns Vej (østsiden)
-
Christiansvej (vestsiden)
-
Høstvej (østsiden)
-
Kornvej (sydsiden)
Arbejdet udføres i perioden fra den 5/7-2010 til medio
november 2010.
Christiansvej: I forbindelse med
fortovsrenoveringen vil der på den sydlige del af
Christiansvej blive etableret to fliserækker i stedet for den
nuværende ene fliserække – svarende til den tidligere udførte
fortovsrenovering på den modsatte fortovsside.
Høstvej: I forbindelse med
fortovsrenoveringen vil der ske en trafiksikkerhedsmæssig
ombygning af krydset Høstvej/Enighedsvej, hvor vejudmundingen fra
Høstvej vil blive gjort smallere og mere vinkelret på Enighedsvej.
|
|
Nye cykelstier på Hyldegårdsvej
|
|
Der udføres i 2010 fortovsrenovering samt etablering nye cykelstier
på Hyldegårdsvej på delstrækningen mellem Ordrupvej og Hyldegårds
Tværvej.
Arbejdet udføres i perioden fra den 30/6-2010 til medio
november 2010.
Udformning: De nye cykelstier på Hyldegårdsvej vil
blive udformet som traditionelle cykelstier med kantsten mellem
fortov og cykelsti og kantsten mellem cykelsti og kørebane.
Ved alle sideveje (med undtagelse af Fredensvej) vil der blive
etableret overkørsler, hvor cykelsti og flisefortov føres på tværs
af sidevejene.
|
|
Renovering af signalanlæg
|
|
I 2010 renoveres følgende signalanlæg:
-
Lyngbyvej / Dyssegårdsvej
-
Strandvejen / Hvidørevej
-
Søborg Hovedgade / Vangedevej
-
Lyngbyvej / Tuborgvej
|
|
Trafiksanering på Vangedevej
Vangedevej den 22. juni 2010
|
|
Gentofte Kommune har i efteråret 2009 udført trafiksanering på
Vangedevej, nord for Vangede station, og har nu også udført
trafiksanering på strækket syd for Vangedes station, hvor den
sidste mangelafhjælpning pågår. Dermed er hele Vangedevej
trafiksaneret.
Formålet med trafiksaneringen af Vangedevej har været at etablere
fartdæmpning.
|
|
Istandsættelse af kystsikringen mod Øresund langs
Kystvejen
|
|
Park og Vej udfører istandsættelsesarbejder af kystsikringen langs
Kystvejen fra Charlottenlund Søbad til Bellevue Strand. Dog med
undtagelse af kystsikringen ud for Skovshoved Havn, som ikke er
omfattet af renoveringsarbejderne.
Den forventede udførselsperiode er primo oktober 2009 - ultimo juni
2010, med opstart på en delstrækning nord for Knud Rasmussen
statuen. Herfra vil arbejdet fortsætte mod syd.
Som en del af istandsættelsesarbejderne på kystsikringen repareres
konstruktionens betonvæg, granitstenmuren samt stenglacis. I
forbindelse med den planlagte istandsættelse vil den eksisterende
stenkastning på en strækning nord for Skovshoved Havn blive delvist
suppleret til samme niveau som den øvrige stenkastning langs
Kystvejen. Dermed bliver saltvands- og bølgepåvirkningerne på
konstruktionen til sikring af Kystvejens vejanlæg væsentlige
mindre, hvilket betyder længere levetid for stenglaciset og
granitstenmuren.
I forbindelse med arbejdernes udførelse er der indrettet en
anstillingsplads på et areal nord for Skovshoved Havn.
|