Forslag til lokalplan 339 for Aurehøj Gymnasium
Formålet med planen er at give mulighed for en udbygning af Aurehøj Gymnasium samt sikre bevaringsværdige bygninger og et bevaringsværdigt træ.
Beslutning
Kommunalbestyrelsen den 14. december 2011 enstemmigt vedtaget at sende forslag til lokalplan 339 i offentlig høring.
Orienteringsmøde
Der afholdes orienteringsmøde om lokalplanforslaget mandag den 6. februar 2012 kl. 19–21 på Aurehøj Gymnasium, Skolevej 7. Alle interesserede er velkomne.
Midlertidig retsvirkning
Indtil den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort, er det ifølge loven forbudt at ændre, bebygge eller ændre anvendelsen af alle ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget. Forbuddet gælder dog højst i et år. Læs mere om lokalplanens midlertidige retsvirkninger her.
Miljøvurdering
Der bliver ikke gennemført en miljøvurdering, da de miljømæssige konsekvenser af lokalplanen er status quo. Læs mere om miljøvurdering af planer og programmer her.
Klage
Hvis du ønsker at klage over denne beslutning, skal du henvende dig til Natur- og Miljøklagenævnet.
Læs mere om klage i forbindelse med lokalplanlægning her.
Kontaktperson
Arkitekt Hanne Rostock på tlf. 39 98 31 03.
Her kan planen hentes
Planen kan hentes på Gentofte Rådhus i Kommuneservice og kommunens biblioteker eller tilsendes pr. post ved henvendelse på tlf. 39 98 37 10.