Udbudspolitik

Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen

Kommunens udbudspolitik, indeholder en beskrivelse af kommunens principper for:

  • valg af leverandør, kravspecifikationer og betingelser ved udbud,
  • omkostningskalkulation ved kontrolbud,
  • kvalitetsopfølgning,
  • efter hvilken procedure der træffes beslutning om udbud,
  • hvordan personalet inddrages og anvendelse af sociale klausuler.

Udbudspolitikken angår udbud af såvel indkøb af varer og tjenesteydelser som opgaver på bygge- og anlægsområdet.

Gentofte Kommune ønsker at anvende udbud - og som følge heraf udlicitering - som et middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre og forbedre kvalitet og service.

For bygge- og anlægsopgaver gælder tillige reglerne i lov nr. 450 af 07.06.2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og dertil knyttede vejledninger m.v.

Her kan du se de foreslåede og forventede udbudsforretninger for årene 2011-2013.