Der blev senest afholdt valg af repræsentanter for flygtninge og indvandrere til rådet i februar 2010.
Integrationsrådets opgaver:
- Integrationsrådet afgiver vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i Gentofte Kommune og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes i kommunen.
- Forvaltningen i Gentofte Kommune skal drage omsorg for, at integrationsrådet orienteres om alle væsentlige forhold og tiltag vedrørende flygtninge/indvandrere og integration i kommunen så rådets viden, erfaringer og holdninger kan udnyttes i beslutningsprocessen.
- Integrationsrådet skal tage initiativ til konkrete aktiviteter, der kan fremme integration.
- Integrationsrådet skal medvirke til at fremme dialogen mellem flygtninge/indvandrere og øvrige borgere i Gentofte Kommune.
- Integrationsrådet skal opsøge viden, erfaringer og synspunkter om integration og kulturmøde.
- Integrationsrådet skal ved afholdelse af møder med flygtninge/indvandrere holde sig orienteret om denne gruppes problemer, behov og ønsker.
- Integrationsrådets medlemmer skal holde sig i tæt dialog med de organisationer, de repræsenterer, så integrationsdebatten og -indsatsen hele tiden er bredt forankret.
Rådet består af 15 medlemmer:
- 6 er flygtninge eller indvandrere
- 2 er fra Kommunalbestyrelsen
- 1 er fra Handelsstandsforeningen
- 1 er fra Børnerådet
- 1 er fra Sammenslutningen af Idrætsforeninger
- 1 er fra Skolerådet
- 2 er fra Netværksgruppen
- 1 er fra Håndværkerforeningen
Læs dagsordener og referater fra Integrationsrådet