24:TUREN den 17. november fejrer al den passion, energi og kreativitet, der lever i små og mellemstore virksomheder i Danmark. Du har chancen for at være med.
Gennem 24:TUREN får du chancen for at skabe positiv opmærksomhed omkring din virksomhed ganske gratis. Du får muligheden for at fortælle din virksomheds historie til alle lige fra naboer til nye forretningsforbindelse, og for at skabe nye netværk og møde dygtige talenter, der gerne vil lære virksomheden at kende.
Så slå dørene op - måske opstår der nye og spændende muligheder!
Frie hænder til en spændende event
Du bestemmer selv, om du vil fortælle om virksomhedens historie, udfordringer og succeser, eller om du vil vise rundt og præsentere nye, spændende produkter eller løsninger. Mulighederne er mange, og du bestemmer selv, hvor lang tid det skal tage.
Allerede nu har to spændende virksomheder fra Gentofte meldt sig til. Hvis du har lyst til at vise din virksomhed frem og fortælle din gode historie, så læs mere om 24:TUREN her.