Gåprøve for voksne 2011

Søndag den 28. august kl. 10.00-13.00 inviterer Gentofte Kommune til den årlige ”Gåprøve for voksne” på Gentofte Brandstation på Bernstorffsvej 159, 2920 Charlottenlund.

Grøn mand gå. Rød mand stå

Her kan alle børn tage deres forældre eller bedsteforældre i hånden og komme til gå-prøve. Arrangementet afholdes sammen med Nordsjællands Politi og består i en rute ,som børn og voksne går sammen. Ude på ruten hænger spørgsmål af forskellig sværhedsgrad, hvor svarene skal krydses af i en tipskupon. Når man har gået ruten og er tilbage på brandstationen, kan man få en facitliste og en kop kaffe eller sodavand. Politiet er også på brandstationen og kan give svar på trafikspørgsmål. Samtidig vil der selvfølgelig være mulighed for at se nogle af Falcks køretøjer.

”Gåprøve for voksne” er afslutningen på Gentofte Kommunes årlige skolestartskampagne.