Hop til om hjemmesiden gentofte.dk Hop til indholdet Sitemap Forsiden
Udsnit af AJ-tanken på starandvejen

Jægersborg Kaserne - Forslag til lokalplan 323, miljøvurdering og borgermøde den 23. februar 2010

02.02 2010
Luftfoto af Jægersborg Kaserne
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at udsende ovennævnte planer i offentlig høring. Der afholdes borgermøde den 23. februar, kl. 19.30.

Formålet med planerne er at udvikle det tidligere kaserneareal til et attraktivt bykvarter, hvor ny bebyggelse harmonerer med den fredede Jægergård og de underjordiske rester af Jægersborg Slot, herunder at sikre bevaringsværdige beplantning og det grønne vejbillede mod Jægersborg Alle.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen har den 25. januar 2010 enstemmigt vedtaget at udsende ovennævnte planer i offentlig høring.

Borgermøde

Der afholdes borgermøde den 23. februar, kl. 19.30, i kantinen på Gentofte Rådhus. Hovedindgangen, Bernstorffsvej 161, skal benyttes.

Her kan forslaget ses/fås 

Forslaget er fremlagt fra den 3. februar til den 7. april 2010 og kan ses på kommunens biblioteker, samt udleveres ved henvendelse på Gentofte Rådhus i Kommuneservice. 

Midlertidig retsvirkning

Der gælder et midlertidigt forbud mod, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plans indhold.

Indsigelser

Indsigelser eller ændringsforslag sendes til: Gentofte Rådhus, Plan, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund eller pr. e-mail til plan@gentofte.dk, så Plan har modtaget dem senest den 7. april 2010.

Plan


Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Tlf.: 39980000
Send e-mail

Se også

Anden kontakt Mere information på andre hjemmesider Andre dokumenter (pdf m.m.) Kort