Hjælpemidler bevilges til borgere med varig nedsat funktionsevne, det være
fysisk og/ eller psykisk. Undtaget er hjælpemidler, der udleveres af
hospital ved behandling. Bevilling af hjælpemiddel sker ud fra en
individuel, konkret vurdering af borgerens behov. Hjælpemidlet bevilges,
når det:
-
I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den
nedsatte funktionsevne
-
I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse
-
Er nødvendigt for at udøve et erhverv
Hvordan får jeg et hjælpemiddel?
Pleje & Sundhed, Hjælpemidler kan give dig råd og
vejledning om hjælpemidler. Hvis du ønsker at ansøge om et
hjælpemiddel, skal du udfylde ansøgningsskemaet nedenfor. Du kan enten låne hjælpemidlet eller modtage hel eller
delvis tilskud til det. Kommunen bevilger:
-
Kropsbårne hjælpemidler, eks. visse kompressionsstrømper
-
Udlåns hjælpemidler, eks. kørestol og rollator
-
Engangsartikler, eks. bleer og katetre
-
Handicapbiler
-
Høreapparater
-
Boligændringer