Punkt 30
Mellem den fjerde og femte bro over bækken ligger den nu tørlagte Vangede
Kilde på den modsatte bred i et lille anlæg med plantede træer,
bl.a. en kinesisk vandgran. Kilden er i dag markeret med et gammelt
hestevandingstrug. Ved en lærk i anlæggets østende (nærmest søen)
kan man om efteråret finde to svampearter der lever i såkaldt symbiose
med lærken, dvs. at svampene og træerne gensidigt skaffer hinanden
næring under jorden. Det er dels den almindelig gule lærkerørhat, dels
den sjældne grå slimede rørhat , der begge har rør (i stedet for
lameller) under hatten samt en ring om stokken.
Vangede Kilde med den Kinesiske Vandgran
Gråande par søger redeplads
Umiddelbart bag anlægget ligger Vidarskolen. Skolen har sit navn fra den
nordiske mytologi: Vidar var søn af Odinog Grid. Skolen underviser
efter antroposoffen Rudolf Steiners pædagogiske principper, og også
det specielle bygningsmiljø bærer præg af Rudolf Steiners filosofi.
Turen fortsætter ud til stien omkring søen. I haverne på den anden side
af Brobækkens nederste løb kan man ane den gamle nordbred af
Gentofte Sø fra dengang søen omfattede hele den nuværende Brobæk Mose.
Faldet i terrænet ned mod bækken markerer overgangen fra morænebund
(landjord) til tørvebund, dvs. gammel søbund.
Fra Brobækkens udløb i Gentofte Sø er der godt 100 meter mod venstre til
Brogårdsvej og Ermelundsvej hvor turen startede.
Fuglegårdsvej og Lyngbyvej ligger ca. 1,1 km til højre. Går man
en lille tur til højre, kommer man snart til den lokalt berømte
pontonbro.
Skeblad findes her
Pontonbroen i forårssol. Her kan på denne tid af året høre koret som er
nævnt neden for
Broen hvilede oprindelig på olietønder, men disse blev pga. hyppige
udslip af restolie udskiftet med plasticpontoner i 1985, og
broen fik desuden en ny belægning af brædder i 1999. Broen er anlagt i
1932 som afslutning på stien rundt om søen da det viste sig umuligt at
anlægge et stabilt stifundamentpå den bløde søbund.
Beslutningen om at anlægge pontonbroen blev taget efter at et helt
tipvognstogmed fyldmateriale fra
Tjørnegårdens teglværksgrave en nat forsvandt ned i søens bløde
dynd. Fra pontonbroen er der på en stille forårsmorgen gode muligheder
for at høre rørsumpens helt specielle sangkor af
rørsanger, kærsanger, sivsanger,
rørspur, grønbenet rørhøne og
vandrikse med baggrundsakkompagnement fra mosen af
nattergal og gøg. Fra broen kan man desuden være
heldig at se eller høre den sjældne og særprægede skægmejse der
lever af tagrørenes frø og opholder sig ved søen året rundt.
Hejren ses meget ofte i søens nordende