Hop til om hjemmesiden gentofte.dk Hop til indholdet Sitemap Forsiden
Udsnit af AJ-tanken på starandvejen

Begravelse

Mariebjerg Kirkegård - Frits Schlegels Kapelbygning

Begravelse eller ligbrænding skal finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres herfra. Anmodning om begravelse, ligbrænding eller urnenedsættelse skal fremsættes overfor kirkegårdenes hovedkontor, senest to hele hverdage før handlingen ønskes foretaget.

Begravelse kan finde sted alle dage, kl.10-14 undtagen juledag, påske- og pinsedag.

Urnenedsættelse kan finde sted mandag - fredag, kl. 09-13.30.

I Mariebjerg Krematoriums kapeller kan højtideligheder finde sted, mandag – lørdag, kl. 10-15 og søn- og helligdage, kl. 12-14.

I Gentofte Kirkegårds kapel kan højtidelighed finde sted mandag - lørdag, kl. 10-14 og søn- og helligdage, kl. 12-14.

Juleaftensdag, juledag samt påske- og pinsedag er kapellerne lukkede

Bestilling af begravelse
Kopi af dødsanmeldelsen skal medbringes ved bestilling af begravelse eller ligbrænding på kirkegårdenes hovedkontor. I de tilfælde, hvor der findes et begravelsesbrev på et eksisterende gravsted, medbringes dette også. Ved begravelser i eksisterende familiegravsteder anmoder kirkegårdene normalt om en såkaldt dispositionserklæring, der dokumenterer de pårørendes ret til at benytte gravstedet. 

Når alle aftaler er truffet, udsteder kirkegårdene en faktura, som skal være betalt senest 15 dage efter fakturadatoen.

Tilskud til begravelse
De sociale myndigheder yder et formueafhængigt tilskud til begravelsesomkostninger på for tiden maximalt 9.450 kr.(2010), hertil kommer evt. tilskud fra andre begravelseskasser.

Afdødes ønsker

Det er en stor hjælp for de efterladte, hvis man selv har givet udtryk for sine ønsker.

  • Ønsker man en folkekirkelig højtidelighed, eller har man andre ønsker?
  • Ønsker man at blive brændt eller begravet?
  • Ønsker man et gravsted og da hvilket, eller ønsker man den helt enkle, måske anonyme gravplads?
  • Er der afsat midler til ønskerne?

Ønskerne kan blot være mundtligt overleveret til ens nærmeste eller nok bedre i skriftlig form, enten ved et egentligt testamente eller blot ved et notat, der da opbevares sammen med andre personlige papirer. Det er vigtigt, hvis der oprettes testamente, at der ligger en kopi af dette sammen med øvrige personlige papirer. 
 
De efterladte skal efterkomme afdødes ønsker, men hvis disse ikke er udtalt, må de pårørende efter bedste overbevisning udtrykke den afdødes ønsker og erklære ved sin underskrift at bestemmelser "efter min bedste overbevisning ikke er i modstrid med afdødes ønsker".

 

Kirkegårdenes Administration


Mariebjergvej 1
2820 Gentofte
Tlf.: 39988600
Send e-mail