Åbningstid:
Kirkegården er åben for besøgende fra solopgang til solnedgang.
Kontoret er åbent mandag - fredag, kl. 11 - 12. Tlf.: 39 98 86 30.
Hellerup Kirkegård, der er ca. 90 år gammel, er udviklet i en periode hvor
det var mode, at have så stort og dyrt et gravsted som muligt.
Den præges af store forretningsfolks eftermæle, men i takt med den ændrede
holdning til familiegravstedet nedlægges flere og flere af disse store
gravsteder. Fungerer stadig i stor udstrækning som nærkirkegård for den
nordlige del af Københavns kommune og Hellerup.
Kapellet er tegnet af arkitekt Andreas Clemmesen og opført i 1913 -14.
Dette er nu lukket på grund af meget lidt benyttelse.
De ændrede begravelsesskikke har gennem de senere år i særlig grad sat sit
præg på denne kirkegård, og en udviklingsplan har til hensigt at ændre en
del af kirkegården til bydelspark, en del bevares som musealt område og
endelig udvikles dele af kirkegården til at imødekomme behovet for
tidssvarende gravstedsformer.
Beliggenhed
Nær Rygårdscentret med
hovedindgang fra C.V.E. Knuthsvej.
Helleruplund Sogn.
Areal
68.300 m2
Anvendelse
Begravelsesplads. Hovedsaglig for Hellerup-områdets beboere, men
også for den nordlige del af Københavns kommune.
Sct. Lukas søstrene har sin helt egen begravelsesplads her. Benyttes som
stillepark for området.
Faciliteter
Offentlige toilletter. Bilkørsel tilladt til Kapel/
Kontorbygning. Orienteringskort ved hovedindgang.
Tilgængelighed
Området er tilgængeligt for gangbesværede.