Adgangsveje

Renovationsarbejderen henter dine beholdere helt inde på grunden, men kun hvis kravene til vejen hen til beholderne er i orden. Her kan du læse hvorfor.

Hvorfor stilles der krav til adgangsvejen ind til beholderne?

Kravene til adgangsvejen om en bredde på mindst 80 cm., et jævnt og fast underlag, uden trin og uden stigning på over 10 % stiller vi først og fremmest, fordi det er vigtigt, at renovationsarbejderen kan køre affaldsbeholderne uhindret ud til skraldebilen og tilbage igen. Derudover har vi angivet disse generelle krav, så vi ikke på forhånd skal vurdere hver enkelt husstand og endelig for at være sikre på, at vi undgår eventuelle skader på stolper og låger.

Læs mere om kravene til adgangsvejen her.

Hvis den enkelte husstand ønsker det, kan man få besøg af en affaldskonsulent, som vil kunne vurdere den enkelte adgangsvej, således at den enkelte grundejer ikke bliver pålagt uforholdsmæssige store omkostninger.

Besøg af en affaldskonsulent kan aftales ved at kontakte Affald og Genbrug på 39 98 81 00 eller renovation@gentofte.dk.

Ansvarlig for siden:

Affald og Genbrug
Bernstorffsvej 159, 2920 Charlottenlund, 39988100,