Jagten på råstofferne - I din mobil - Gentofte Kommune

Jagten på råstofferne – I din mobil

I læringsspillet ”Jagten på råstofferne” arbejder eleverne som mobilproducenter. I grupper kæmper eleverne mod hinanden i kampen om at indtage miner med vigtige råstoffer, for ellers vil produktionen gå i stå.

Spillet udfolder sig over et verdenskort, hvor eleverne løser forskellige opgaver. For at vinde skal der træffes beslutninger og samarbejdes. Stillingen kan dog hurtigt ændre sig, for naturkatastrofer eller politiske kriser kan pludselig hindre adgangen til minerne med de værdifulde ressourcer.

Vi guider klassen gennem læringsspillet ”Jagten på råstofferne”. Inden spillet sættes i gang får eleverne et oplæg, der sætter fokus på de ressourcer, der findes i en mobiltelefon.

Læringsmål

  • Eleven kan søge viden, træffe beslutninger og samarbejde.
  • Eleven kan forklare, hvorfor bæredygtig udvikling er helt afgørende for nuværende og fremtidige generationers muligheder.
  • Eleven kan vise og fortælle, hvor udvalgte råstoffer kommer fra.
  • Eleven kan forholde sig til miljøforhold omkring udvinding af råstoffer og samfundets brug af dem. 
  • Eleven kan reflektere over mobiltelefoners økologiske rygsæk.

Forvent forberedelse hjemmefra for både lærere og elever.

Spillet er udviklet af Økolariet.

Målgruppe: 7.-10. klasse.

Varighed: ca. 4 timer.

Aftal besøg

Se hvordan du aftaler et besøg her.

 

 

Ansvarlig for siden:

Affald og Genbrug
Bernstorffsvej 159, 2920 Charlottenlund, 39988100,