Formøde

Vejledning 

Før du opstarter en ansøgningsproces, har du mulighed for at få vejledning af en sagsbehandler i bygningsmyndigheden.

Det er muligt at få vejledning pr. telefon, via mail eller ved personligt fremmøde i Kommuneservice. For kontaktoplysninger og åbningstider se Kontakt Plan og Byg

Når du er klar til at sende et projekt ind, har du mulighed for at holde et formøde om det konkrete projekt.

 

Formøde

Inden du indsender din byggeansøgning via Byg og Miljø har du mulighed for at få et gratis formøde med en byggesagsbehandler på Gentofte Rådhus.

Formålet med formødet er, at der skabes et klart grundlag for den videre byggesagsbehandling.

Efterfølgende møder i forbindelse med byggesagen vil blive medregnet i byggesagsgebyret.

Mødet er afsat til en varighed af maks. 30 minutter.

Som en hjælp til forberedelsen kan du benytte følgende tjekliste.

Du kan med fordel forberede ansøgningen via Byg og Miljø. Her kan du finde lokalplaner som er gældende for ejendommen og se øvrige oplysninger, som du skal tage hensyn til i din ansøgning.

 

Book et formøde

For at booke et formøde skal du sende en mail til plan-byg@gentofte.dk

Af mailen skal følgende fremgå:

  • Adressen for ejendommen 

  • Forslag til datoer og tidspunkter for afholdelse af mødet (mindst 5 hverdage frem) 

  • Et udkast til projektmaterialet inklusiv en beskrivelse af det der ønskes ansøgt om.

  • En fuldmagt såfremt du ikke er ejer af ejendommen. Såfremt ejeren ikke deltager i mødet, afholdes der ikke formøder, hvor der ikke foreligger en fuldmagt. 
     

Du vil herefter modtage en mail med et sagsnummer, samt en tid og dato for afholdelse af mødet.

 

Fordele ved at benytte sig af et formøde

Ved at benytte sig af et formøde får ansøger bl.a. kendskab til:

  • Hvilke oplysninger, der er nødvendige i ansøgningen
  • Den videre proces i sagsbehandlingen.

Ansvarlig for siden:

Plan og Byg
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39983710,