Dødsfald

De fleste vil på et eller andet tidspunkt stå i den situation at skulle tage stilling til de problemer, der opstår, når en pårørende afgår ved døden.

En række beslutninger skal træffes midt i den personlige sorg. De fleste gør sig i det daglige ingen tanker om, hvad der skal ske og derfor denne korte vejledning i en række centrale spørgsmål.

Rådgivning

I tilfælde af dødsfald i den nærmeste familie kan du få råd og vejledning om fremtidige økonomiske forhold og sociale støtteforanstaltninger.

Folkepensionister kan få råd og vejledning hos Kommuneservice. Andre kan få råd og vejledning hos Social Rådgivning på telefon 39 98 60 00.

Eventuelle spørgsmål om beskatning af dødsbo kan rettes til SKAT på telefon 7222 1818.