Legepladsen i Hellerup Strandpark

Legepladsen ligger ved Onsgårdsvej i den nordlige del af Hellerup Strandpark. Den har maritimt tema med båd, fortøjningspæle og mole og er til små børn. Stranden ligger kun et par minutter væk. Renoveret i 2012.

Rutchebane

En lille hyggelig legeplads, der spiller på nærheden til Øresund. Ned gennem området løber molen, som ender i vandkanten, hvor blå gummibelægning gør det ud for vand. Et lille stykke ude kan man gå om bord i en rigtig jolle, der ’gynger’ på de hvide bølgetoppe og har udsigt til store orange fisk. Fra molen kan man også vove sig ud i klatrenettet mellem de røde fortøjningspæle eller gynge i de lave fjeder-gynger.

Oppe på ’land’ kan man kravle op i udkigstårnet, se i kikkerten og tage rutsjebanen ned. Eller vippe en tur i redningskransene. Havblå bænke/bord giver mulighed for en pause. Stort set hele legepladsen har blød gummibelægning.

Legepladsen er indhegnet. Lige uden for hegnet er der gynger til små og store.

På et par minutter er man nede ved stranden eller ovre i lystbådehavnen. I samme område findes også staudehave og rosenhave – og iskiosk. Ud mod Onsgårdsvej er der offentlige toiletter.

Legeredskaber:
Badebro
Jolle
Trampolin
Klatrenet
To lave gynger
Udkigstårn med rutsjebane
Lille rutsjebane med hule under
Vippe-redningskranse
Karrusel
Alm. gynger og fulgeredegynge (uden for hegnet)
Bord og bænke sæt

Her finder du legepladsen:

Her finder du legepladsen i Hellerup Strandpark

Andre legepladser i denne del af kommunen: Brodersens Allé og Øregård Park