Punkt 28

"Rundt om Gentofte Sø"

Tilbage til kort

Punkt 28

Hvor stien ender i et T, bemærker man på det venstre hjørne en mængde større og mindre grønne tuer. Det er mosens eneste bevoksning af et halvgræskaldet akselblomstret star, som normalt findes i skove. Forekomsten her er et af mange tegn på, at mosen langsomt omdannes til en skov. Lige fremme står endnu en stor, gammel hængepil. Da hængepilen er en krydsning mellem eksotiske pilearter, må træet være plantet af Brogården ved stiens anlæggelse. Til venstre fører stien til Brogårdsvej, Brobækhus og Tjørnegårdsskolen. I T’et drejes til højre.

Stien mod Brogårdsvej
Stien mod Brogårdsvej

Padderokker
Padderokker i store mængder, hvor stien deler sig

Kort efter befinder man sig på den tredje bro over Brobækken. Her kan det stadig betale sig at tage et net med og fiske efter vanddyr. Den frygtindgydende skorpiontæge er ret sikker i nettet - og helt ufarlig. Omkring broen er der som regel butsnudede frøer på bredderne, og man kan være heldig at få et glimt af mosegrisen, også kaldet vandrotten. I modsætning til den rigtige rotte lever mosegrisen udelukkende af planteføde, men begge arter står bag hullerne i åbrinken. Når disse forlades, indtages de sommetider af hvepse - pas på! Lige til venstre for broen ligger et elletræ væltet ud i bækken; det faldt i orkanen den 3.-4. december 1999. Umiddelbart efter bækken deler stien sig, og man fortsætter til venstre.

Skovpartiet som man lidt efter ser på venstre hånd på den anden side af bækken, er mosens ældste, godt 100 år. Den dominerende træart her er rød-el, der er det eneste danske træ, der kan vokse med rødderne permanent vanddækket. Skov­typen, der kaldes ellesump, dækker store dele af Brobæk Mose, således også et bredt bælte på højre side af stien ud forbi Vangede Kilde til søen.

Mange af elletræerne er flerstammede. Denne vækstform opstår efter nedskæring af ellestammerne, såkaldt stævning, en tidligere meget udbredt form for skovdrift, der bl.a. havde til formål at skaffe brænde. Disse elletræer er sandsynligvis blevet stævnet sidste gang under Første Verdenskrig.

Ellesumpen
Ellesumpen

Den 100-årige ellesump er et af mosens mest interessante partier. Mosens højeste tæthed af såvel plante- som fuglearter er således fundet her. Af plantearter findes lidt over 100, men de fleste er svære at få at se, da ellesumpens bund er særdeles blød og tilmed gennemskåret af gamle, nu mere eller mindre tilgroede, grøfter fra engdriftens tid. I ellesumpen yngler fuglearter som spurvehøg , grønbenet rørhøne, vandrikse, stor flagspætte, ringdue, gråkrage, broget fluesnapper, halemejse, træløber, sjagger, stær og spætmejse. I 1988 fik også den sjældne lille flagspætte et kuld unger på vingerne her. Denne spætteart er ikke større end en gråspurv!

De gamle træers mange spættehuller, der kun bruges i én sæson af spætteparret, er velegnede redesteder for bl.a. den store brunflagermus, hvis pibende unger kan høres i juni-juli. I sommerhalvåret kan man omkring solnedgang se de gyldenbrune flagermus forlade redehullerne på vej til nattens insektjagt over søen.

Kæmpeturt
Kæmpeturt er indslæbt fra Kaukasus

De frønnede ellestammer huser nogle let kendelige svampe. Om efteråret dækkes nogle stammer af ellespejlporesvampen, der sidder i taglagte grupper. Navnet skyldes, at svampens porelag i frisk tilstand reflekterer lyset forskelligt, afhængigt af hvorfra man ser på det, således at det tilsyneladende skifter farve, når man flytter sig. Om vinteren er sildig epaulethat  almindelig på elletræerne. Den kendes på, at oversiden er olivengrøn til olivenbrun, mens undersiden er gul. Om foråret kan der pludselig dukke nogle ejendommelige runde, hvide puder op på elletræerne. Det er ikke en egentlig svamp, men skinnende støvpude en slags koloni af mikroorganismer. Turen fortsætter lige ud med Brobækken på venstre hånd, og træflis-stien bliver snart efter til en grussti.

Skovkogleaks
Skov-Kogleaks i rørsumpen

Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,