Hellerup Lystbådehavn

Hellerup Lystbådehavn er den ældste og mindste af kommunens tre lystbådehavne. Udover at være lystbådehavn nyder en del klubber og foreninger godt af havnens lokaler og smukke omgivelser.

Hellerup Lystbådehavn

Hellerup lystbådehavn blev bygget i 1909 – 1910 og har ca. 100 bådpladser i vandet og ca. 150 jollepladser på land.

I tæt tilknytning til lystbådehavnen ligger Rosenhaven og Staudehaven, som sammen med Hellerup strand udgør Hellerup Strandpark. Her kan du læse mere om Hellerup Strandpark.

Hellerup lystbådehavn findes på position 55° 43,9’ N - 12° 35’ E

Besøg i havnen

Til besøgende i båd kan det oplyses, at havnen råder over pladser optil maks. længde af 14 m og at dybdegangen i indsejlingen og i havnen er ca. 2,2 meter. 

Sømærkerne i indsejlingen er kun udlagt i perioden 1. april - 15. november.

Du kan læse meget mere om Hellerup Lystbådehavn her på havnenes egen hjemmeside.

Læs om tilgængelighedsforhold på Hellerup Lystbådehavn via GodAdgang