Ordrup Kirkegård - Historie og udvikling

Ordrup Kirkegård spejler brugernes have traditioner, og er som følge heraf utroligt varieret i sin form og plantevalg. Kirkegården blev et af gartner G.N. Brandts livsværker, og den inspiration, som han hentede i "G.N. Brandts Have", overførte han til kirkegården.

Ordrup Kirkegård blev anlagt i 1892 og den første begravelse blev foretaget den 22. juli 1892 hvor birkedommer Oldenburgs datter, Magda blev begravet på afd. A nr. 1075–1100. Gravstedet findes stadig.

Den første del anlagdes på arealet mellem Henriettevej og Ellensvej i kirkegårdens sydlige del.

Gennem flere udvidelser, senest i 1917, fik kirkegården sin nuværende størrelse på i alt ca. 57.000 kvm. Der blev ikke foretaget nogen samlet planlægning for kirkegården, men afsnittene blev anlagt og taget i brug i takt med behovet for nye gravpladser.

G.N. Brandt

G.N. Brandt var graver på Ordrup Kirkegård fra 1901-1927 og førte som kommunegartner tilsyn med kirkegården frem til 1945.

G.N. Brandts tanker om et kirkegårdsanlæg afveg i væsentlig grad fra samtidens opfattelse og en påvirkning fra andre kulturer, samt en søgen efter andre kirkegårdsidealer, har sat sit helt specielle præg på denne kirkegård. Kirkegårdsanlæggene bærer derfor præg af en eksperimenterende gartners forsøg; men brugerne har selvfølgelig også sat deres præg på kirkegården.

Opdeling i kirkegårds afdelinger - første afsnit

Kirkegården er opdelt i fire hovedafsnit, der igen er opdelt i mindre afdelinger med hver sin karakter.

Det første og ældste hovedafsnit består af afdelingerne A I – A II – A III - B II – C – D – E. Afdelingerne er anlagt i årene 1892-1921.

Den store frodighed og variation i plantevalget er hovedindtrykket i dette afsnit.

På en tur gennem afdelingerne passeres en stor lysning. Her lå til 1971 kirkegårdens gamle kapel og pladsen er nu indrettet til urnefællesgrav, som blev taget i brug i 1983.

Her finder man også "Kirsebærgangen" som i blomstringstiden er et søgt mål for Ordrups borgere.

Gammel kirsebærgang

Kirsebærgangen i maj måned

Afd. E er et smukt lille haverum hegnet af avnbøgehække med adgang gennem fire buer.

Som nabo til en kastanjelund, hvor lyset spiller gennem løvtaget, finder man G.N. Brandts gravsted.

G.N. Brandts gravmæle

G.N. Brandts gravmæle

Opdeling i kirkegårds afdelinger - andet afsnit

Det andet hovedafsnit findes øst for Ellensvejs forlængelse.

Det består af afdelingerne F – G – H – I – K – L – LU – R og S og er anlagt i årene 1920–1930.

Denne del af kirkegården er den mest åbne og præget af den traditionelle gravstedform, rækker af traditionelle gravsteder hegnet med hække.

Bemærkelsesværdige er afd. H og afd. I Det monumentale anlæg – afd. H – er tydeligvis inspireret af Tyske og Schweiziske kirkegårdsanlæg.

Her finder man også den sidst ibrugtagne fællesurnegrav.

På afd. I er inspirationen tydeligvis hentet på skovkirkegårde nord og syd for grænsen.

Opdeling i kirkegårds afdelinger - tredje afsnit

Fortsættes der videre ad ringvejen, når man kirkegårdens tredje hovedafsnit.

Denne består af afdelingerne J – T – M –N – O samt FU og "Engen".

"Engen", der adskiller 2. og 3. del af kirkegården, er et haveelement, hvor kontrasten mellem det plejede og uplejede er afprøvet.

Blomstereng

Blomsterengen

Afd. M er udlagt til katolsk begravelsesplads, mens der på afd. N er meget bevist arbejdet med skoven som kirkegårdselement.

De enkelte gravsteder må underkaste sig den fælles helhed som skabes af store skovfyr og kraftige taksplantninger.

Afd. J - Hegels mausoleum – er et stort familiegravsted, oprettet i 1919 til benyttelse for familien Hegel, så længe kirkegården består.

Hegels mausolæum

Hegels mausoleum

Afd. FU er kirkegårdens første urnefællesgrav, taget i brug i 1964.

Opdeling i kirkegårds afdelinger - fjerde afsnit

Sidste del af kirkegården består af afdelingerne U – V – VI – VU – X – Y – Z – ØI – ØII – ØIII. De er anlagt i årene 1930–1953. Afd. VU dog først i 1974.

Denne del består af en række større og mindre afdelinger hver med sin særlige karakter. Dette er kirkegårdens mest arkitektoniske del, hvor afdelingshække danner intime haverum.  

Ændret kirkegårdsbenyttelse

Ordrup Kirkegård er præget af ændrede kirkegårdsbenyttelse. Mange ledige gravsteder præger kirkegården og for at imødekomme brugernes ændrede behov, bliver mange af de gamle afsnit successivt omlagt til nye gravstedsformer.

Nyere urnegrave i græs

Urnegrave i græs

I 1992 i hundredeåret for indvielsen foretog Nationalmuseet en registrering af bevaringsværdige gravmæler. Ordrup Kirkegård rummer utrolig megen personalhistorie, og det er intentionen, at mindet om disse personer, så vidt muligt, bevares på deres oprindelige sted.

Frihedskæmperplatte

Plaquette på frihedskæmpergrave

 

På stedet, hvor G.N. Brandts villa lå, er der nu indrettet et lille lapidarium (samling af gravsten), hvor monumenter, det ikke har været muligt at bevare på deres oprindelige plads, nu er placeret.

Kirkegårdens bygninger

Søndag den 7. nov. 1926 kunne det nye kapel, øst for Ellensvejs forlængelse tages i brug. Kapellet er projekteret af professor Edvard Thomsen og udsmykket med et relief af professor Utzon Frank.

Kapellet

Kapellet med bevaringsværdigt monument 

 

Kapellet blev i 1965 moderniseret af arkitekt Hans Wilhardt, og i 1985 blev relieffet erstattet af en kopi, da det oprindelige var stærkt eroderet.

Materialegården fra 1967 blev projekteret af arkitekt Black Petersen og er placeret i kirkegårdens nordligste del.

Ansvarlig for siden:

Grøn Drift, KirkegårdsAdm.
Mariebjergvej 1, 2820 Gentofte, 39988600,