Klima og bæredygtighed

Har du lyst til at være med til at skabe et bæredygtigt Gentofte?
Kommunen vil gerne hjælpe dig på vej.

Find ud af, hvad der rører sig og del dine idéer

På hjemmesiden bæredygtigtgentofte.dk får du mulighed for at få sparring på en idé eller dele dine erfaringer og det er også her du kan få overblik over, hvad andre borgere/foreninger/virksomheder allerede er i gang med her i kommunen. Idéerne bygger på samarbejde, men kræver hænder og kreative hoveder for at kunne videreudvikles og føres ud i livet sammen med andre engagerede borgere, foreninger og virksomheder. Det kan være alt indenfor følgende emner:

- Genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi (fx Repair Café)
- Madspild og bæredygtig mad (fx madspildsprojekt med Meny)
- Natur, biodiversitet og udvikling af byrum (fx byhaver eller Kvæggræsserlaug ved Gentofte Sø)
- Emballage (fx reduktion i forbrug af plast)
- Mobilitet og øget cyklisme (fx elbils- eller cykelprojekter)
- Formidling og events (Hvordan får vi bedst projekterne ud over rampen?)

facebooksiden Bæredygtigt Gentofte kan du ligeledes læse om, hvad der rører sig på bæredygtighedsområdet og give dine input.  

Sæt X i kalenderen

Flere gange om året inviterer vi til et temamøde, hvor alle kan møde op og få input til hvordan dagligdagen kan blive mere bæredygtig. Hold øje med næste møde, der annonceres på hjemmesiden bæredygtigtgentofte.dk eller på facebooksiden Bæredygtigt Gentofte. Møderne er gratis og afholdes ofte på den tidligere internationale skole på Hellerupvej 24.

Vi vil gerne sætte de rigtige mennesker sammen

Kommunen kan bl.a. fungere som katalysator for at sætte de rigtige mennesker sammen. Hvis du er fra en virksomhed i kommunen, og du har lyst til at indgå i bæredygtige partnerskaber med andre virksomheder, eller du er borger og gerne vil bidrage mere aktivt til et bæredygtigt Gentofte, så er det også på bæredygtigtgentofte.dk du kan få sparring. 

Andre af kommunens indsatser

Bæredygtig Bundlinje

Virksomheder kan få hjælp til en grøn forretningsmodel og dermed en bæredygtig bundlinje. Pt. er disse 8 virksomheder med: Schæffergården, Bernstorff Slot, Sølyst, Travbanen, Anders Raad Glas, Christian Bruun CPH, Dagens Måltid og PUK's hjemmehjælp.

Læs mere om projektet Bæredygtig Bundlinje.

Regnvand og klimatilpasning

Udnyt regnvandet som en ressource, dér hvor det kan lade sig gøre. Vi har også projekter i gang på klimatilpasningsområdet.

Læs mere på siderne om regnvand i haven.

Undgå sprøjtegift i din have

'Knofedt er godt - Sprøjtegift er not', er en kampagne mod brugen af sprøjtegift, som ender i vores grundvand og senere i vores drikkevand.

Læs mere om, hvordan du kan være med til at beskytte vores dyrebare drikkevand.

Få hjælp fra Grøn Guide

Har du brug for tips til, hvordan du kan bidrage til en mere bæredygtig hverdag, kan du kontakte Grøn Guide Karen Stevnbak Andersen.

 

Bliv klogere på vores bæredygtighedsstrategi

Gentofte Kommune har en bæredygtighedsstrategi, som er blevet til sammen med borgere i et opgaveudvalg.

Strategien "Sammen om et bæredygtigt Gentofte" har fokus på at skabe mindre miljøbelastning, god livskvalitet og mere miljø og natur til glæde for nuværende og kommende generationer.

Hidtil har Gentofte Kommune igangsat egne initiativer, såsom energioptimering af kommunale bygninger, og sat rammerne for borgernes indsats, fx i form af en udbygning af affaldssorteringen.

Med den nye strategi suppleres den klassiske myndighedsrolle med nye relationer, der er båret af samarbejde. Fokus skal være på, at borgere, foreninger, virksomheder og kommunen kan supplere hinanden i at styrke arbejdet med bæredygtighed.

 

Læs strategien "Sammen om et bæredygtigt Gentofte" her.  

Læs om opgaveudvalget for Bæredygtigt Gentofte - sådan blev strategien til