Et stykke skrald om dagen

Hvis vi alle sammen hjælper hinanden, kan vi gøre Gentofte Kommune endnu renere og smukkere. Faktisk kræver det ikke mere, end vi at hver især samler et enkelt stykke henkastet affald op hver dag.

Når vi alle samler lidt skrald, får vi en renere by er budskabet i Gentofte Kommunes kampagne 'Et stykke skrald om dagen'.

Og det betyder mere, end man umiddelbart skulle tro f. eks at samle slikpapir op og smide det i den nærmeste af de 500 kommunale affaldsspande, der er placeret rundt omkring i kommunen. For jo renere her er, jo mindre affald bliver der smidt. Sådan er det bare – og den viden vil vi gerne bruge til at sikre, at vi bor i en ren by – hver dag. Derfor kan du lige nu finde budskabet ’et stykke skrald om dagen – mere skal der ikke til for at holde Gentofte Kommune renere’, på 25 buslæskure i kommunen.

Kampagnen er en del af den strategiske indsats ’Ren By – Hver Dag’ der med en række kommunale og private initiativer vil sætte ekstra fokus på affaldsvaner i Gentofte Kommune de kommende år.

Har du gode ideer til, hvordan vi sammen kan gøre Gentofte Kommune renere, er du velkommen til at skrive til renovation@gentofte.dk