Børnebuddies

Professionshøjskolen Metropol tilbyder hjælp i dagligdagen til børn fra familier ramt af alvorlig sygdom eller dødsfald.

Når en familie bliver ramt af alvorlig sygdom eller dødsfald, kan det være svært for forældrene at finde tid eller overskud til at støtte op om børnenes lektier, fritidsaktiviteter og andre hverdagsgøremål. Her kan det måske være en hjælp med en BørneBuddy.

Hvad er en BørneBuddy?

En BørneBuddy er en støtteven til raske børn i Storkøbenhavn i alderen 6-15 år.

BørneBuddies er blevet til i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, Institut for sygepleje, og med støtte fra Egmontfonden.

Frivillige studerende fra projektet skal hjælpe børnene i hverdagen, med f.eks. lektier, højtlæsning, leg, gåture, udflugter, følgeskab til fritidsaktiviteter og andet - alt sammen med fokus på barnets trivsel. De frivillige hjælper på den måde barnet med at opretholde dagligdagen i en svær tid og med at fastholde de aktiviteter, der hørte til familiens liv før sygdommen eller dødsfaldet indtraf.

Kontakt og mere information

Vil du vide mere om BørneBuddies, så besøg projektets hjemmeside www.phmetropol.dk/bornebuddies

BørneBuddies kan desuden kontaktes direkte på tlf. 7248 9657 eller pr. mail: boernebuddies@phmetropol.dk

BørneBuddies er et pilotprojekt, der startede i januar 2017 og som fortsætter til og med 2018.