Forældredagpleje

Som forældre i Gentofte Kommune har du mulighed for i en periode at passe egne tvillinger eller trillinger ved at du ansættes som forældredagplejer.

Gentofte Kommune tilbyder dig mulighed for at blive ansat som forældredagplejer i perioden fra børnene er 26 uger og indtil den måned, hvor de fylder 18 måneder.

Hvordan bliver du ansat som forældredagplejer?

Du sender en ansøgning til Dagplejen, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du ønsker ansættelse som forældredagplejer, i hvilken periode du ønsker ansættelse, samt data på børnene og dig selv.

Dagplejen skal modtage din ansøgning ca. 8 uger før du forventer at starte som forældredagplejer, derefter vil du blive kontaktet af en dagplejepædagog for et besøg og godkendelse af dit hjem.

Ved besøget drøftes, hvad jobbet indebærer og hvad det betyder for dig og din familie.

Dagplejen indhenter en offentlig straffeattest samt børneattest på dig og samtlige husstandsmedlemmer over 15 år.

Ansøgningen sendes til: 

Dagplejen
Børn og Skole
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund

eller til dagpleje@gentofte.dk.