Børnehuset Regnbuen

Børnehuset Regnbuen er en integreret selvejende

Adresse

Stolpehøj 146 2820 Gentofte Hovedstaden Danmark Tlf. 39681088

Børnehuset Regnbuen har en forældrebestyrelse bestående af 5 forældre, der bliver valgt af forældregruppen.

Børnehuset Regnbuen har en vuggestuegruppe med 14 børn og to børnehavegrupper med hver 20 børn. Deraf er 7 pladser afsat til børn, der er specielt visiteret til det inkluderende tilbud. Der er 2 pladser i vuggestuen og 5 pladser i børnehavegrupperne. Børnene i det særlige tilbud er inkluderet på de forskellige stuer.

Besøg Regnbuens hjemmeside

Leder:
Marianne Bruun
Driftform:
Selveje
Paraplyorganisation:
Frie børnehaver og fritidshjem

Børnehuset Regnbuen ligger i Vangede og har eksisteret siden 1989. Vores kerneydelse er de 54 børn der går i institutionen samt deres familier.

Børnene i Regnbuen bliver mødt af nærværende, tillidsvækkende og respektfulde voksne. Børnene har indflydelse på deres hverdag, er en del af fællesskabet, både det store og de små og har ret til fravalg. Børnene oplever at Regnbuen er med til at knytte bånd mellem hjemmet og livet i institutionen og endelig oplever børnene, at mangfoldighed og rummelighed er en gevinst for alle børn og familier samt at børnene og deres familier er inkluderet i det sociale fællesskab (uddybes i Regnbuens kvalitetshåndbogen s.8-10)

Regnbuen arbejder efter, at børnene, når de kan administrere det, ”frit” skal kunne bevæge sig rundt i hele huset og på de forskellige stuer, dog er dørene mere lukkede, når nye små børn køres ind, vi har fælles garderobe for alle børn og en legeplads som både indeholder et stort græsareal, et område til cykelkørsel, gynger og klatrestativ samt dobbelte hække, som børnene kan gå ture i. Regnbuen fremstår som et lyst og venligt hus med højt til loftet.

Vi prioriterer at komme ud hver dag enten på legepladsen, på ture i mindre og større grupper i nærområdet eller på længere ture. Vi laver aktiviteter på tværs af de forskellige stuer fx for de børn der skal i skole, de store vuggestuebørn og de små børnehavebørn sammen, så vuggestuebørnene på den måde naturligt glider ind i børnehave livet. Store børnehavebørn kommer i ”praktik” i vuggestuen og hjælper med at tage vare på de små og får et lille pusterum fra en travl hverdag i børnehaven. I Regnbuen har vi mange søskendepar og i en hverdag, hvor børnene er her mange timer, er det vigtigt at børnene oplever, at have deres hver dag samme sted og,at de kan lege og tale med hinanden i løbet af dagen.

Det er en tradition at de store børnehavebørn kommer på koloni i september måned. Vores koloni ligger på dette tidspunkt for at ryste børnene sammen, så vi kan arbejde med dem som en gruppe inden de året efter skal i skole. Vuggestuen og de børn der ikke skal i skole har en årlig bondegårds tur. Forældrene giver et bidrag til disse aktiviteter via foreningen ”på tur med Regnbuen”, denne forening er dannet og bestyret af Regnbuens bestyrelse.

Af fælles traditioner har vi Picnic i juni måned, hvor alle børn og forældre deltaget med madkurv, en Sommerfest i august, hvor vi siger god dag til hinanden efter en lang sommer og Lanternefest i november, hvor vi går rundt i nærområdet med vores lanterner og bagefter spiser på de forskellige stuer, lanternefesten er en lysfest og erstatter julearrangement. For børnene har vi desuden Fastelavn, vi spiser Påske og Julefrokoster og endelig holder vi Eid, den muslimske højtid.

Der er madordning alle ugens 5 dage for vuggestuebørnene. Vuggestuebørnene får en bid brød og noget at drikke om formiddagen. Alle børn i Regnbuen har et stykke frugt med til eftermiddags mad mandag til torsdag. Regnbuen sørger for brød om eftermiddagen. Fredage skiftes forældrene på de enkelte stuer til at have eftermiddags mad med til alle børn på den enkelte stue.

Børnehaveforældrene i regnbuen nedstemstemte madordningen i børnehaven, derfor har børnehavebørnene mad med, dette skal der dog stemmes om fortløbende

De børn der har brug for det har mulighed for at sove. Vuggestuebørnene sover efter behov dvs. de små kan sove flere gange i løbet af dagen og de lidt større én gang. De små sove ude i krybber, når børnene bliver 2 år flytter vi dem indenfor, da børn på 2 år ikke må spændes fast og vi ikke vil lægge dem ude uden af de er fastspændte.

Vi har mange forskellige projekter for og med børnene i Regnbuen, nogle er for hele huset andre for mindre grupper børn. Vi prioriterer, at lave projekter, der er relevante for børnene, projekter der samler hele huset, projekter der understøtter de forskellige børnefællesskaber eller projekter der støtter de forskellige aldersgrupper. Projekter kunne fx være ”blomster-forårsfornemmelser”, ”skov uger” (hvor hele huset er i Hareskoven), ”kunst som det oprindelige folk i Australien udtrykker den” etc. Nogle projekter er synlige andre foregår selvom man måske ikke kan se dem.

Regnbuen har et tæt samarbejde med de pædagogiske konsulenter i kommunen, med tale/høre konsulenterne, med to-sprogs familiekonsulenterne, psykologer, sagsbehandlere og hvad der ellers måtte være af eksterne fag personer, der er relevante for vores børn og familier (uddybes i Regnbuens virksomhedsplan)

Hvis forældre vil besøge Regnbuen bedes de kontakte

 

Marianne Bruun eller Martin Svendsen på telefon 3960 1088 og aftale et tidspunkt for fremvisning – formiddage er oftest bedst.

Ansvarlig for siden:

Dagtilbud
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39985000,