Børnehuset Stolpehøj - Gentofte Kommune

Børnehuset Stolpehøj

Trivsel, tryghed og tillid og skabes ud fra omsorg, nærvær og anerkendelse.

Adresse

Øxnevej 2 2820 Gentofte Hovedstaden Danmark Tlf. 39656797

I Børnehuset Stolpehøj bliver det enkelte barn set, hørt og forstået og det er vores fornemmeste opgave at skabe gode og trygge læringsmiljøer.
Vi skaber rammer til:

  • at det enkelte barn kan udvikle sig til et selvstændigt tænkende og empatisk menneske
  • at det enkelte får mulighed for at udvikle sig med fokus på sine styrker
  • at det enkelte barn lærer at inkludere mennesker, dyr og natur på en respektfuld måde
  • fysisk udfoldelse både inden- og udendørs.

I Børnehuset Stolpehøj er vi en personalegruppe med mange forskellige kompetencer. Vi har det til fælles at vi alle er engagerede i vores arbejde, og vi ønsker at være kendt for:

  • Høj faglighed
  • Omsorg og nærvær
  • Anerkendende pædagogik
  • Godt humør og god atmosfære
  • Den daglige og gode dialog med forældre
  • Professionelt samarbejde i personalegruppen.
Leder:
Maria Børresen

Vi er beliggende på Stolpehøj 61 i Vangede. Vi er normeret til 18 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn.

I Børnehuset Stolpehøj kan vi godt lide dyr. Ved indgangen til huset har vi fisk i et 300 liter stort akvarium i et område kaldet Lagunen og i forbindelse med legepladsen har vi Tropehuset, hvor der bor marsvin, skildpadder, fugle og kaniner. Børnene er med til passe dyrene.

Vi er en selvejende institution under Gentofte Børnevenner.

Besøg Gentofte Børnevenners hjemmeside 

Praktisk information

  • Vi har åbent fra 7-17 fra mandag til fredag
  • Vi har madordning gældende for hele institutionen Børnehuset Stolpehøj pr. 1. august 2016.

Lukkedage

Vi har to årlige pædagogiske dage, hvor institutionen er lukket. Derudover har vi lukket: 

  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag 
  • Mellem jul og nytår.

For nærmere information, kontakt leder:

Signe Høyrup Dam - tlf. 39 65 67 97.

Besøg Børnehuset Stolpehøjs egen hjemmeside.

Ansvarlig for siden: