Grønnebakken

Grønnebakken er en kombineret daginstitution med 105 børn og 24 medarbejdere.

Adresse

Dæmringsvej 2 2900 Hellerup Hovedstaden Danmark Tlf. 39612150

Vores hus er stort og lyst og vi har direkte adgang til B1903s fodboldbaner fra vores legeplads. Vi har en skovhytte i skønne omgivelser i Vedbæk som børnehavegrupperne skiftes til at benytte.

Leder:
Sanne Rosa Mørk
Driftform:
Kommunal
Paraplyorganisation:
NA

I Grønnebakken arbejder vi ud fra et princip om anerkendende relationer. Med anerkendelse mener vi, at blive set, hørt og forstået. Det betyder blandt andet, at vi tilstræber at møde barnet på dets intentioner, snarere end dets handlinger.

Personalet ønsker, at institutionen kendes på:

  • Høj faglighed
  • At vi arbejder i en anerkendende retning
  • At vi er nærværende
  • At vi har god atmosfære
  • At vi har et velfungerende professionelt personalesamarbejde
  • At vi vægter dialog og samarbejde med forældrene højt

I Grønnebakken er vi en personalegruppe med mange forskellige kompetencer. Vi har det til fælles at vi er meget engagerede i vores arbejde og i at Grønnebakken skal være en glad, tryg og udviklende base for både børn og personale.

 

Vi er optaget af samspillet mellem individet og det sociale fællesskab. Vi mener, at det er gennem relationen, samtalen og fortællingen, at barnets virkelighed konstrueres. Vi ønsker et professionelt læringsmiljø der skaber gode udviklingsbetingelser. I Grønnebakken er børnene det vigtigste fokus.

Ring for at aftale besøg

Ansvarlig for siden:

Dagtilbud
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39985000,