Om Vældegården - Gentofte Kommune

Vældegården Børnehave

Børnehaven har til huse i et gammelt kirkeligt forsamlingshus fra 1884.

Adresse

Gentoftegade 10 2820 Gentofte Hovedstaden Danmark Tlf. 39656236

Huset er indrettet på en, for børnehaver, utraditionel måde. To stuer er indrettet i det, der tidligere var sognesalen, hvilket bevirker, der er højt til loftet.

I stueplan er børnehaven indrettet med to grupperum Månestuen og Solstuen og et fællesrum Stjernestuen.

Der er endvidere i stueetagen kontor, personalegarderobe, personaletoilet, køkken, børnegarderobe og børnetoiletter.

På første sal er der indrettet en personalestue. I kælderen har børnehaven 2 små depoter.
Leder:
Marianne Helms Thorsøe
Driftform:
Selveje
Paraplyorganisation:
Menighedernes Daginstitutioner

Børnehaven har to legepladser uden forbindelse til hinanden. Den ene legeplads er flisebelagt og bruges specielt til cykellegeplads. På den anden legeplads er der mulighed for at spille fodbold, klatre og lege i sandkasser og pilehytter.

Børnehaven er centralt beliggende, 5 min. fra Gentofte station, 10 min. fra Gentofte sø og Bernstorffsparken. Busserne 176 og 169 holder lige uden for døren. Børnehaven har adgang til en indhegnet sportsplads tæt ved Gentofte sø.

For at skabe tryghed for børnene vælger vi at have en struktureret hverdag, hvor både ugeplan og dagsrytme er fastlagt, men aldrig mere fast end at der også er mulighed for alternative og impulsive indfald.  På den måde oplever børnene det genkendelige, men også at der pludselig kan ske noget helt andet. F.eks. en tur på kælkebakken i stedet for rytmik i gymnastiksalen.

Nærvær giver tryghed. Børnene skal mærke de voksne som omsorgsfulde og interesserede. Børnene skal altid føle, de kan få hjælp og opbakning fra de voksne, hvis de har brug for det, både når det handler om at klare en konflikt, hjælpe med at tage tøj af og på, og ikke mindst når de har brug for en voksen, der bare lytter.

Der er ikke hviletid i børnehaven, men er der behov, har vi mulighed for at finde en madras, hvor barnet kan hvile sig.

Eksempel på ugeplan:

Mandag har vi fællessang, hvor alle børn og voksne samles på Stjernestuen.

Tirsdag er børnene delt op i tre aldersopdelte grupper, som hver har sit projekt/tema.

Onsdag er den ene af stuerne på tur og den anden stue har hele huset for sig selv.

Torsdag er den anden stue på tur. På vores ture vægter vi at besøge andre legepladser eller naturområder, som kan tilbyde udfordringer vi ikke har på vores egen legeplads.

Fredag har vi adgang til gymnastiksalen på Gentofte HF. Børnene er delt op i ældste og yngste halvdel og skiftes til at gå i salen om fredagen.

Man er altid velkommen til at komme og besøge børnehaven efter aftale. Henvendelse til børnehaven sker på tlf.:39 65 62 36 el. mail: vaeldegaarden@gentofte.dk

Ansvarlig for siden:

Dagtilbud
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39985000,