Om Elmegårdens Børnehave - Gentofte Kommune

Elmegården

Elmegården er en integreret institution, hvor det velfungerende samarbejde mellem børn, forældre og personale altid er i fokus.

Adresse

L. E. Bruunsvej 1 A 2920 Charlottenlund Hovedstaden Danmark Tlf. 39633993

Vores værdier tager udgangspunkt i den gode relation mellem det enkelte barn og den voksne. Det betyder nærværende og anerkendende voksne, der skaber en grundstemning i huset, som både forældre og børn trives i.

I Elmegården har vi den holdning, at leg er læring. Det er altid den voksne, der er ansvarlig for en inspirerende og meningsfyldt hverdag, hvor der er plads til både aktiviteter og den uforstyrrede leg, og hvor nysgerrighed hos både barnet og den voksne er drivkraft for læring.

Vi vægter høj faglighed, og det er naturligt for os at arbejde på tværs af stuer og afdelinger, så vi får bragt alle personalets kompetencer i spil.

Vi ønsker en åben og ærlig forældrekontakt, og vi ønsker at kunne rumme den enkelte familie/det enkelte barn - også når der skal tages hensyn til individuelle behov. 

Du kan læse meget mere om os på Elmegårdens egen hjemmeside

 
Leder:
Sally Bjørgvin Andersen
Driftform:
Selveje
Paraplyorganisation:
NA

Elmegården er en selvejende integreret institution med plads til 54 børnehavebørn og 31 vuggestuebørn.

Børnehaven og vuggestuen er fysisk opdelt i to afdelinger, med hver sin legeplads, men med let adgang til hinanden.

Alle vores stuer har direkte adgang til legepladsen som er en naturlig del af børnenes rum og hverdag.

Vi har skov, strand, bus og tog lige uden for døren, og der er derfor rig mulighed for at komme ud af huset.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en rundvisning, hvis du har lyst til at se vores hus.

 

Ansvarlig for siden:

Dagtilbud
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39985000,