Om Blomsterhavens Børnehave - Gentofte Kommune

Blomsterspiren

Vi har en stor legeplads, der er indrettet med legeredskaber der tilgodeser børnenes motoriske udvikling

Adresse

Ledreborg Allé 36 2820 Gentofte Hovedstaden Danmark Tlf. 39658010

Blomsterspiren er en kombineret institution med plads til ca. 41 vuggestuebørn og ca. 61 børnehavebørn.

For at tilgodese alle aldersgrupper har vi fysisk en vuggestueafdeling / Spiren på 1. sal og en børnehaveafdeling / Blomsterhaven i stueplan.

Alt efter barnets alder, vil barn og forældre være tilknyttet enten Spiren eller Blomsterhaven.

På tværs af Spiren og Blomsterhaven er der fælles aktiviteter såsom sanglege, skovprojekt og legedage på tværs af afdelingerne.

Vores fælles legeplads vægtes højt i hverdagen, idet den er indrettet med legeredskaber for alle aldersgrupper, kuberet terræn, samt grønne omgivelser. Her mødes børn og personale hvor der er mulighed for at få udbygget kendskabet til hinanden gennem fælles aktiviteter og leg – også på legepladsen.

Kontakt

Besøg Blomsterspirens og Spiren egne hjemmesider. Her finder du information om, hvordan hverdagen forløber, hvilke traditioner vi har, vores fysiske rammer osv.

Gå til Blomsterspirens hjemmeside

Gå til Spirens hjemmeside

Leder:
Tina Benzon
Driftform:
Selveje
Paraplyorganisation:
Frie børnehaver og fritidshjem

Udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde er vores faglige viden, de fysiske rammer og ikke mindst, at vi som personale er rollemodeller.

Vi hælder ikke til en bestemt pædagogisk holdning, når vi er sammen med børnene. Vi er opmærksomme på, at det er de forskellige uddannelser, samt løbende evaluering af det pædagogiske arbejde der vil ligge til grund for vores pædagogik i dagligdagen. Desuden tilrettelægges det pædagogiske arbejde ud fra Gentofte kommunes værdier og visioner for det gode børneliv.

Vi prioriterer legen højt. Legen er altafgørende for barnets udvikling. Det foregår i samspil med andre, alt efter om man er i vuggestueafdelingen : Spiren eller børnehaveafdelingen : Blomsterhaven, legens længde variere i forhold til barnets alder. Uanset alder, er legen med til at udvikle alle sider af barnet.  Personalet har ansvaret for rammerne, rummets indretning, legetøj, materialer, tiden osv. hvori børnenes leg kan udfolde sig.

Personalet prioriterer vigtigheden af en forudsigelig hverdag, der kan danne rammerne for et trygt institutionsliv, hvor trivsel, udvikling og glæde er i højsædet.

I Spiren vægtes den ”frie leg” højt, idet barnet gennem legen tilegner sig viden om den verden det befinder sig i. De sociale, personlige kompetencer kommer i spil gennem legen. Personalet er igangsættere for den gode leg, ved at sætte legen i gang, udbygge legen og inddrage andre børn. Gennem dette opdager børnene hinanden og fællesskaber opbygges.

Empati og sociale kompetencer er et udviklingspunkt – også i vuggestuealderen. Barnet skal lære bl.a. at vente på tur, hjælpe og  aflæse andre, samt indgå i sociale fællesskaber. I fællesskabet opnår barnet større kendskab og erfaring med egne kompetencer. Personalet opfordrer barnet til, at klare så meget som muligt selv: tage tøj af / på, spise selv, kravle op af trapperne når vi har været ude på vores dejlige legeplads, og at bruge sin kunnen til at hjælpe andre.

I Blomsterspiren tilegner børnene sig viden, bl.a. gennem de traditionelle aktiviteter hvor der lægges vægt på legen, fællesskabet og udelivet. Hverdagen er genkendelig ud fra aktiviteter børnene kan forholde sig til, såsom at klippe / klistre, rytmik, ture, fri for mobberi, play and learn, og meget andet.                                                                                     

Også i børnehavealderen er det vigtigt at medinddrage børnene alt efter alder og formåen, vel vidende at personalet har ansvaret for situationerne. I Blomsterhaven videreføres arbejdet fra Spiren i forbindelse med empati og sociale kompetencer målrettet de ældre børn. Alt hvad personalet gør med børnene vil tage udgangspunkt i, at udvikle børnenes sociale kompetencer, med den sidegevinst at vi også udvikler deres alsidige personlighed.

I Blomsterspiren er børnene tilknyttet en fast stue med andre børn i alderen ca. 3-6 år, men der er flere dage hvor børnene er i grupper med alderssvarende børn, når den planlagte pædagogiske aktivitet forløber.                                            

Da vi har en stor legeplads, der tilgodeser børnenes motoriske udvikling, er børnene ude næsten uanset vejret året rundt – i kortere eller længere tid.

I Blomsterspiren er ”kedsomhed ikke spor farligt. Man keder sig, når man ikke har fundet ud af, hvad man har lyst til at lave”. (citat : psykolog Merete Hansen).  

Ansvarlig for siden:

Dagtilbud
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39985000,