Pladsanvisning

Log på Digital Pladsanvisning i BørneGenvej eller via vores app ”BørneGenvej” og book plads til dit barn i et dagtilbud.

Vores Digitale Pladsanvisning i BørneGenvej giver dig overblik over ledige pladser i kommunens dagtilbud. Her kan du selv finde og booke ledige pladser til dit barn. Du er ikke længere afhængig af ventelister, og det betyder, at du med det samme ved, hvor og hvornår dit barn skal starte.

Læs om de enkelte dagtilbud på siden Find daginstitution

Sådan booker du plads til dit barn

Du kan finde Digital pladsanvisning på to måder:

  1. Log ind på BørneGenvej webudgaven med dit NemID 
  2. Log ind via app'en BørneGenvej på en tablet eller smartphone. Søg efter "BørneGenvej" i app store eller Google Play 

 

I både BørneGenvej og app'en BørneGenvej skal du gå ind på dit barns navn eller cpr nummer., og derunder ”NemPlads”. Klik på ”Vælg dagtilbud” og angiv ønsket startdato. Du kan nu vælge at få vist ledige pladser i alle dagtilbud, eller søge efter plads i et specifikt dagtilbud.

Du får derpå vist et kort og en liste over de dagtilbud, som har en ledig plads til dit barn. Hvis du ikke ønsker at booke en af de viste pladser, kan du gå tilbage og forsøge igen med anden startdato eller med andre kriterier for dagtilbuddet.

Når du har fundet den plads, du ønsker at booke, er det vigtigt, at du klikker på ’Book’ for at booke pladsen.

Du har også nem adgang til dagtilbuddenes hjemmesider, hvor du kan læse mere om det enkelte dagtilbud.

Hvornår kan du booke en plads?

Du kan booke plads 2-3 dage efter dit barn har fået et cpr nummer. Barnet skal desuden være 26 uger på startdatoen i dagtilbuddet. Du og dit barn skal bo på samme adresse i Gentofte Kommune. Det er muligt at booke plads flere år ud i fremtiden, så du kan booke plads i både vuggestue og børnehave samtidig – så kender du dit barns dagtilbud helt frem til skolestart

Tilflyttere

Hvis du skal flytte til Gentofte Kommune, kan du få adgang til vores digitale pladsanvisning inden flytningen. Du får adgang ved at sende os en kopi af din købs- eller lejeaftale og dine personlige oplysninger via Digital Post. Husk at skrive "Pladsanvisningen" i emnefeltet.

Der kan gå op til 3 hverdage, fra vi har registreret din flytning, til du har adgang til fanen ”NemPlads” i BørneGenvej.

Der gælder særlige søskendefordelsregler for tilflyttere. Se Visitationsregler for optagelse i dagtilbud gældende fra 1 januar 2019.

Børn fra andre kommuner

I Gentofte Kommune er enkelte institutioner åbne for børn fra andre kommuner. For information om hvilke institutioner der er åbne, se venligst: ventelistelukning.dk. Hvis du bor udenfor kommunen og ønsker at booke en plads i en af de institutioner der er åbne for udenbys børn, skal du henvende dig til Pladsanvisningen i Gentofte Kommune på 39 98 00 00. Du kan ikke selv booke en plads i Digital Pladsanvisning.   

Vær opmærksom på, at for at kunne benytte en af Gentofte Kommunes institutioner, skal du indhente betalingstilsagn i din bopælskommune. Det betyder at du skal indhente et tilsagn om, at din bopælskommune vil betale for driftsudgiften, dvs. den kommunale udgift, udover forældrebetalingen. Endvidere gælder der særlige regler for betaling, når dit barn går i institution i en anden kommune. Du kan få oplyst prisen i din bopælskommune.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få den plads, jeg ønsker?

Hvis du ikke kan få den plads, som du ønsker, kan du pr. 1. januar 2019 opskrive dit barn på en venteliste til det ønskede dagtilbud. Du kan opskrive dit barn til ét dagtilbud ad gangen (indenfor alderskategorien 0-2 år og 3 år til skolestart eller 0 år til skolestart), og den ledige plads tildeles til det barn, som har været skrevet på ventelisten i længst tid til det konkrete tilbud.

Der tilbydes kun en plads til barnet, som løber frem til, at barnet enten overgår til et nyt alderssvarende dagtilbud i kommunen eller frem til skolestart.

Husk, at du også skal booke et andet dagtilbud via BørneGenvej, sådan at du er sikret pasning til din behovsdato. Du stilles ikke ringere på ventelisten ved at have booket et andet dagtilbud..

Tilbud om en ledig plads sendes via Nempost til forældrene, som har 24 timer til at booke den ledige plads.

  • Hvis forældre booker den tilbudte plads via ventelisten, betyder det som udgangspunkt, at barnet fjernes fra ventelisten. Dog fastholdes plads på ventelisten, hvis den tilbudte plads er mere end to måneder fra den angivne behovsdato.
  • Hvis forældre ikke booker en tilbudt plads via ventelisten, og pladsen er indenfor to måneder af den angivne behovsdato, fjernes barnet fra ventelisten. Hvis den tilbudte plads er mere end to måneder efter den angivne behovsdato, forbliver barnet på ventelisten.

 

Frister for udmeldelse og annullering

Du kan udmelde dit barn og annullere pladsbookinger via Digital Pladsanvisning – både på BørneGenvej og i app'en. Du kan læse om fristen for udmeldelse/annullering og reglerne for udmeldelse i forbindelse med betalingsfri periode under: Udmeldelse af dagtilbud   

 

Ansvarlig for siden:

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39980000