Skovshoved skole

Skolen har adgang fra Korsgårdsvej og Teglgårdsvej. På Teglgårdsvej er der cykelsti i begge retninger. De fleste elever er bosiddende i og omkring kvarteret, og det er derfor oplagt at lade børnene cykle eller gå til skole.

Sådan færdes du omkring skolen:

Skolen opfordrer til, at cyklister bruger cykelhjelm og at cyklens udstyr er i orden.

Skolepatruljen hjælper børnene sikkert over vejen ved Teglgårdsvej mellem kl. 7:45 og kl. 8:00. Respekter skolepatruljen, der er med til at yde en stor indsats for at børn kan gå sikkert over vejen.

Afleverer du barnet i bil, er det vigtigt at udvise hensyn til cyklister og gående. Der er særligt på Korsgårdsvej en del trafik om morgenen, hvor fodgængere, cyklister og biler skal kunne fungere sammen. Korsgårdsvej er i tidsrummet fra kl. 7:30 til kl. 8:30 lukket for motoriseret trafik fra Teglgårdsvej. Således er det for biler kun muligt at køre ind fra Sophus Bauditzvej. Sænk farten på vejene omkring skolen. Tag af sted og ankom i god tid, så det ikke bliver en stresset oplevelse for forældre, børn og øvrige trafikanter. Foran skolen på Korsgårdsvej er der et Kys og Kør område, hvor ind- og udstigning er tilladt. Her kan forældre sætte deres børn af ved et kort ophold på afsætningspladserne. Skolen opfordrer desuden forældre til at anvende sidevejene i nærheden af skolen til afsætning eller parkering. Herfra kan barnet via fortov og stier gå sikkert det sidste stykke til skolen. Her er det vigtigt at vise hensyn til skolens naboer og ikke parkere foran indkørsler.

Planlæg og træn skolevejen med dit barn. På kortet vises kørselsretning og ikoner for de anbefalede Kys og Kør zoner, parkeringspladser, skolepatrulje m.v. nær skolen. Klik ind på kortet og fremsøg din adresse på kikkerten. Zoom og naviger i kortet og undersøg, hvor der er gangstier, cykelstier, skolepatruljer og veje med nedsat hastighed.

 

Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,