Ungdomsskolen

Ungdomsskolen har elever fra 7. klassetrin. Der er adgang til skolen fra Bregnegårdsvej og Hartmannsvej. Disse veje er ret trafikerede og med nedsat hastighedsgrænsen til 40 km/t om morgenen. Der er cykelstier på begge sider af vejen. De fleste af skolens elever cykler til skole.

Sådan færdes du omkring skolen:

Skolen opfordrer elever og forældre til at vise hensyn i trafikken og overholde færdselsloven. Cyklister skal anvende cykelsti og have udstyr som lygter og reflekser i orden. Brug cykelhjelm og parker cyklen i/ved cykelstativerne. Skal vejen krydses, så vælg et sted, hvor der er gode oversigtsforhold, som for eksempel ved stikrydsningerne på Hartmannsvej og Bregnegårdsvej. Hvis eleven bliver kørt i skole, kan det være svært at finde en parkeringsplads lige foran skolen. Skolen anbefaler at sætte eleven af i Kys og Kør zonen ved Maglegårds Skolevej, hvorfra eleven på fortov og stier kan gå sikkert det sidste stykke til skolen. Derudover er det muligt at parkere på parkeringspladsen ved Messiaskirken på Hartmannsvej.

Planlæg og træn skolevejen med dit barn. På kortet vises kørselsretning og ikoner for de anbefalede Kys og Kør zoner, parkeringspladser m.v. nær skolen. Klik ind på kortet og fremsøg din adresse på kikkerten. Zoom og naviger i kortet og undersøg, hvor der er gangstier, cykelstier, skolepatruljer og veje med nedsat hastighed.

Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,