Holmehaven Skatepark

Holmehaven Skatepark er den nyeste skaterbane i Gentofte Kommune. Banen er placeret ved Vangede fritidscenter.

Om Holmehaven

Holmehavens skater- og rulleanlæg, tæt ved Vangede Fritidscenter blev indviet i juni 2004. 

Banen ligger samme med en bold- og rullehockeybane i parkanlægget Holmehaven, og er åben for alle børn og unge. Man behøver ikke at være medlem af en forening for at bruge banerne, men læs lige det her: 

Skateboardbanen

Banen er åben hele året, der vil være lys på frem til kl. 21.00, når årstiden kræver det. Den der kommer først til mølle kan brug anlægget med mindre Fritidsafdelingen/Vangede Fritidscenter ved opslag eller annoncering har reserveret banen til konkurrencer.
 
Vangede Fritidscenter fører tilsyn med banens brug. I sommeren 2004 blev der etableret et brugerråd for banen og parkens anvendelse til fritidsaktiviteter.

Regler og vejledning for banens brug: Banen er til skateboard, rulleskøjter og BMX cykler. Det er på eget ansvar at bruge banen. Kommunen har ingen forsikring som dækker eventuelle skader.

  • Banen er til skateboard, løbehjul, rulleskøjter og BMX cykler
  • Det er på eget ansvar at bruge banen, kommunen har ingen forsikring der dækker eventuelle skader
  • Lad være med at sidde på ramperne
  • Hjælp med til at holde banen ren
  • Brug affaldsbeholderne  og lad være med at smadre flasker
  • Vis hensyn til andre på banen og i parken
  • Hundeluftning på banen er ikke tilladt

Sådan blev banerne til

I 2003 blev unge fra Vangede Fritidscenter og Fritidscentret Vognfjederen indbudt til at udforme en model af anlægget, der er integreret i parkens naturlige terræn. De unge designede sammen med arkitekter fra Gentofte Kommune og GHB Landskabsarkitekter samt Teit Andersen fra skaterbanen Helligdommen ved Stadion det nye anlæg, som blev indviet den 9.juni. 

Du kan få flere informationer hos Vangede Fritidscenter.

Ansvarlig for siden:

Fritid
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, ,