Gå til hoved indhold

Kultur til børn og unge

Guitarspil, kor, billedkunst, litteratur, drama, øvelokaler og gode idéer. I Gentofte er der gode muligheder for, at kunst og kultur kan være en del af hverdagen for alle børn og unge.

Få overblik over kulturelle tilbud og muligheder for børn og unge

Kunst og kultur skal ses, røres, tænkes og skabes. Og børn og unge skal møde kunst og kultur i deres hverdag. Her får du overblik over bl.a. undervisning i musik, drama, billedkunst og arbejdet med kunst og kultur dér, hvor børn og unge er.

Kulturskolerne

Vil dit barn gå til musik, sang, billedkunst, drama eller på forfatterskole, så er Kulturskolerne stedet. Der er hold for alle mellem 0 og 25 år. Alle undervisere er professionelle kunstnere. Kulturskolerne står også for Kulturpakker til skoler og dagtilbud året rundt.

Besøg Kulturskolerne

Skoletjenesten

Gentofte har en portal hos Skoletjenesten, hvor der er kulturtilbud til børn og unge, når de er i dagtilbud, skole eller ungdomsuddannelse. Er du lærer eller pædagog er det her, du finder aktuelle fagligt og pædagogisk tilrettelagte tilbud til netop din målgruppe. Både aktører fra kultur-, fritids- og erhvervslivet kan annoncere deres læringstilbud her.

Besøg Skoletjenesten

Find inspiration i kataloget Børn møder kunst, kultur og natur 2023/2024

Ung i Byens Hus

Ung i Byens Hus er et ungekulturhus, hvor du kan blive en del af fællesskaber omkring kultur, kunst og klima. Her skaber unge aktiviteter, projekter og arrangementer for og med andre unge. For alle mellem 13-25 år.

Find Ung i Byens Hus på Instagram

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få overblik over alt det, du kan deltage i

Musikbunkeren

Musikbunkeren er et øvelokalefællesskab for unge mellem 15 og 25 år. Rammen er en gammel koldkrigsbunker under Bernstorff Slotspark. Musikbunkeren drives af de unge selv i en forening, der arrangerer koncerter, workshops og events. Du behøver ikke spille musik, for at være med i fællesskabet.

Besøg Musikbunkeren

Gentofte Ungdomsskole

Gentofte Ungdomsskole tilbyder gratis fritidsaktiviteter til unge fra 7. klasse til 17 år (enkelte hold fra 6. klasse). Her kan unge, som enten bor eller går i skole i Gentofte Kommune, finde fællesskaber om kreativitet, bevægelse, madlavning, faglige boost og meget mere.

Læs mere om Ungdomsskolen, og tilmeld dig på gentofteung.dk

Deltag-bilen

Deltag-bilen - eller Det Mobile Ungekontor - er en kæmpe FIAT Ducato med indbygget kontor, scene på taget, musikanlæg, stor fladskærm, borde og bænke og meget mere. Lån bilen gratis til dit arrangement, dit projekt eller indsats af, for og med unge i Gentofte.

Find mere information om Deltag-bilen her

Børnekulturkonsulenten

Gentoftes børnekulturkonsulent arbejder med at udvikle, koordinere og gennemføre kulturprojekter med børn som aktive deltagere. Fx i samarbejde med dagtilbud, skoler, biblioteker, museer, lokalarkiv, selvstændige kulturaktører, kunstnere, foreninger og kulturinstitutioner.

Du kan bruge børnekulturkonsulenten til:

  • Idéudvikling af konkrete børnekulturprojekter.
  • Vejledning i forhold til projektets rammer: Økonomi, evaluering og dokumentation.
  • Kontakt til billedkunstnere, dansere, musikere, designere og andre samarbejdspartnere.
  • Sparring og idéudvikling ifht. støtte fra Børnekulturpuljen.
  • Rådgivning til kulturaktører om Skoletjenesten i Gentofte.

Find mere information om Børnekulturpuljen her

Kontakt 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til konstitueret leder af kulturafdelingen Pia Andersen Høg.

E-mail: pah@gentofte.dk 

Ungekulturkonsulenten

Ungekultur er den kultur der opstår, når unge engagerer sig i projekter, festivaler, events, indsatser og meget mere. Arbejdet med ungekultur har fokus på unges egne idéer, projekter og initiativer, hvor ungeinvolvering, ungedeltagelse og medejerskab er nøgleordene.

Du kan bruge ungekulturkonsulenten til:

  • Idéudvikling af konkrete projekter for, med og af unge
  • Vejledning i forhold til projektets rammer: Økonomi, evaluering og dokumentation
  • Kontakt til billedkunstnere, dansere, musikere, designere og andre samarbejdspartnere
  • Sparring og idéudvikling ifht. støtte fra Ungepuljen.

Find mere information om Ungepuljen her

Kontakt ungekulturkonsulenten

Du er velkommen til at skrive til ungekulturkonsulent Mathias Gran-Olander

E-mail: maoa@gentofte.dk