Musikbunkeren

Musikbunkeren er et ungedrevet, kreativt fristed for unge musikere mellem 15 og 25 år.

Musikbunkeren er indrettet i en gammel koldkrigsbunker under Bernstorff Slotspark. Her er 1100 kvm fordelt på 15 øvelokaler og en række fællesrum. Musikbunkeren drives af en forening af de unge brugere, Foreningen Musikbunkeren, og en musikfaglig medarbejder er tilknyttet for at give kreativ sparring omkring både musik og aktivitet i bunkeren.

Foreningen Musikbunkeren har fastsat et årskontingent for medlemskab på 250 kr. Vil du booke et øvelokale koster det desuden 200 kr. pr. måned. Alle er velkomne til at være støttemedlemmer af foreningen – aktive brugere skal være mellem 15 og 25 år. 

Hvad kan du bruge Musikbunkeren til?

Musikbunkerens formål er at give plads til alle former for musikrelaterede aktiviteter.
I Musikbunkeren kan du:

  • Spille alene eller med dit band i et af øvelokalerne.
  • Spille koncerter i Musikbunkerens fælles scenerum og få opmærksomhed omkring din musik.
  • Lære at skrive sange og producere musik.
  • Deltage i sociale arrangementer.
  • Være en del af fællesskabet i Musikbunkeren – og meget mere. 

Følg aktiviteterne i Musikbunkeren på Facebook og skriv, hvis du har spørgsmål:
gentoftemusikbunker@gmail.com

Musikbunkeren ligger under Bernstorff Slotspark.

Musikbunkeren i Gentofte
Jægersborg Allé 111
2820 Gentofte
 

Ansvarlig for siden:

Kulturafdeling
Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup, -,