Rose Marie Hjemmet

Bofællesskabet Rose Marie er et tilbud for dig der er psykisk syg og ikke kan bo i egen bolig.

Adresse

Brodersens Allé 16 2900 Hellerup Hovedstaden Danmark Tlf. 39628857

Du kan få praktisk og personlig hjælp samt støtte til praktiske opgaver som rengøring, madlavning og vask.
 
Bofællesskabet har til huse i en smuk og hyggeligt indrettet patriciervilla med stor have i et roligt villakvarter i Hellerup. Villaen er opført i 1916 og har tidligere været grossererbolig og ambassade.

Bofællesskabet er hjem for 15 beboere, der alle har en et-værelses lejlighed med toilet, bad og kitchenette. Lejlighederne er fordelt på tre etager og et tilliggende anneks. Bofællesskabet er totalrenoveret i 2006/2007.

Der er medarbejdere til rådighed for beboerne i tidsrummet 7.00-23.00

Leder:
Gertrud Sørensen

Personalet arbejder ud fra en pædagogisk indfaldsvinkel, hvor den pædagogiske og omsorgsmæssige tilgang til beboerne bygger på:

  • At personalet har en forventning om mulighed for udvikling hos beboerne og fokuserer på ressourcer frem for sygdom.
  • At personalet er ligeværdige i kontakten med beboerne.
  • At personalet er bevidst om, at det er beboernes hjem, de arbejder i.
  • At der fokuseres på brugerinddragelse i opgaveløsningen.

I bofællesskabet tilbydes en struktureret og forudsigelig hverdag med fokus på det sociale fællesskab. Beboerne inddrages mest muligt i ansvaret for bofællesskabets hverdag, og det forventes, at beboerne deltager i de daglige gøremål på det niveau, den enkelte kan magte.

Personalet yder individuel personlig støtte til den enkelte beboer såvel som gruppeorienteret støtte.

Ansvarlig for siden:

Social & Handicapdrift
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39986577,