Gå til hoved indhold

Støtte i hverdagen

Har du et handicap, psykiske udfordringer eller sociale problemer? Har du svært ved at klare hverdagen? Så har du forskellige muligheder for hjælp og støtte.

Støtte- og kontaktperson

Har du en psykisk sygdom og måske et misbrug – og har du det svært ved at klare dig i hverdagen?

Oplever du fx, at du isolerer dig fra andre? Og har du svært ved at opnå og bevare kontakt til andre? Eller kender du én, der er sårbar eller udsat, som du er bekymret for? Så kan en støtte- og kontaktperson måske være en mulighed.

Afdelingen, Støtte- og kontaktpersoner – også kaldet SKP, holder til i Socialpsykiatrisk Center.
De er en del af kommunens opsøgende indsats til udsatte borgere.

Læs om Socialpsykiatrisk Center

Du kan ringe direkte til Socialpsykiatrisk Center på tlf. 39 98 72 50.

Du kan også sende en sikker e-mail med Digital Post. Hav dit MitID klar og skriv ”Socialpsykiatrien” i emnefeltet: 

Send Digital Post til Gentofte Kommune

Socialpædagogisk støtte

Hvis der er opgaver i dagligdagen, du ikke selv kan klare på grund af dit handicap eller psykiske og sociale udfordringer, kan du søge om hjælp og vejledning til socialpædagogisk støtte.

Den socialpædagogiske støtte gives primært som gruppeforløb. Det vil sige, at du får støtte og vejledning i en gruppe med andre, så du kan få bedre styr på din dagligdag.

Læs om socialpædagogisk støtte

Akut hjælp ved psykiske og sociale problemer

Har du akut brug for hjælp til psykiske eller sociale problemer, kan du kontakte Gentofte Kommunes akuthjælp.

Læs om akut hjælp

Recovery: Kurser om at komme videre

Recovery betyder ”at komme sig” fra psykiske vanskeligheder. Gennem recovery kan du finde din egen vej til en god og meningsfyldt tilværelse. At opbygge et tilfredsstillende liv er en proces, der kræver tid og vedholdenhed. Dén proces, kan du få hjælp til på kurser hos Skole på Tværs. Pårørende, frivillige og medarbejdere kan også være med. Det sker i et støttende læringsmiljø.

Det er gratis at deltage.

Læs om Skole På Tværs mange kurser om at komme sig

Hjemmehjælp

Har du brug for praktisk hjælp for at klare hverdagen i hjemmet, kan du søge hjemmehjælp. Du kan også søge om hjælp til personlig pleje eller hjælp til indkøb via indkøbsordning.

Læs om hjemmehjælp

Borgerstyret Personlig Assistance – BPA-ordning

Har du et omfattende hjælpebehov, og kan du fungere som arbejdsleder for hjælpere, som du selv ansætter? Så er Borgerstyret Personlig Assistance måske den rette støtteordning for dig.

Læs om Borgerstyret Personlig Assistance

Ledsagerordning

Har du behov for hjælp, når du vil være aktiv uden for hjemmet? En ledsager kan hjælpe dig med at komme rundt til fritidsaktiviteter, besøg hos familie og venner, indkøb og meget mere.

Læs om ledsagerordning

Specialiseret fysioterapi og ergoterapi

Center for Specialterapi tilbyder træning og behandling samt vejledning og undervisning til borgere med særlige behov samt til fagpersoner.

Læs om Center For Specialterapi

Støtte til merudgifter

Hvis du har merudgifter på grund af dit handicap, kan du søge om økonomisk tilskud.

Du kan – under særlige betingelser – få dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap.

På borger.dk kan du læse mere om, hvad du kan søge støtte til, og her kan du også søge om støtte.

Læs om støtte til merudgifter

Generel rådgivning og vejledning

Hvis du er i tvivl om, hvilken støtte du har brug for, er du velkommen til at henvende dig til Social & Handicap på tlf. 39 98 61 59.

Du kan også sende en e-mail til os på: socialoghandicap@gentofte.dk

Hvis du skriver personlige informationer til kommunen, skal du gøre det sikkert med Digital Post. Hav dit MitID klar og skriv ”Social & Handicap” i emnefeltet: 

Send Digital Post til Gentofte Kommune

Social & Handicap arbejder med rådgivning og tilbud til borgere med handicap, psykisk sygdom eller et misbrug, hjemløse og andre udsatte grupper.

DUKH

Du kan også få rådgivning hos DUKH, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet. DUKH yder gratis rådgivning til mennesker med handicap, herunder både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Find kontaktoplysninger til DUKH