Alkohol

Information til dig, der ønsker et coachingforløb i forhold til dit alkoholforbrug.

Gentofte Kommune tilbyder gratis og anonyme samtaler til dig, der er over 18 år og har et overforbrug af alkohol.

Tilbuddet henvender sig også til pårørende. 

I samtalen tager vi afsæt i de emner, som du ønsker at tale om, med fokus på at afklare og ændre dine alkoholvaner. 

Samtaleforløbet er individuelt og strækker sig almindeligvis over 3 måneder. Men perioden kan variere, alt efter dine personlige behov. Du kan være anonym i samtaleforløbet med forebyggelseskonsulenten.

Vi kan samtidig hjælpe dig videre til det rette behandlingssted, hvis du oplever, at du ikke længere har kontrol over dit forbrug.

Formål med samtalen

I samarbejde med vores forebyggelseskonsulent får du hjælp, støtte og sparring til at udarbejde realistiske mål omkring din foretrukne fremtid og på den måde komme nemmere i mål med din livsændring.

Kontakt

Samtalerne finder sted på Tranehaven, Schioldannsvej 31, 2920 Charlottenlund, og du kan være anonym.

Kontakt forebyggelseskonsulenten på telefon 40 12 92 72 eller på e-mail rmb@gentofte.dk.