Styrk parforholdet i børnefamilien og Lifehacks til en gladere børnefamilie

Få nye input og konkrete handlingsforslag til en gladere hverdag i børnefamilien af den garvede familiepsykolog Heidi Agerkvist og plej dit parforhold med kloge råd og konkrete øvelser fra psykolog og parterapeut Mette Smidt, som du måske kender fra Gift ved første blik.

Mette og Heidi

Styrk parforholdet i børnefamilien - inspirationsaften med psykolog og parterapeut Mette Smidt

Torsdag d. 29. november 2018 kl. 19.00 på Hellerupvej 24.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.Hvordan får man givet parforholdet den nødvendige opmærksomhed i en hverdag fyldt med madpakker, vasketøj, legeaftaler og karriereambitioner?

Denne aften sætter Mette Smidt fokus på, hvordan man giver sit parforholdet næring i en travl børnefamiliehverdag. Mette veksler mellem oplæg og øvelser, så du kommer med garanti hjem med en masse nye tanker og konkrete idéer til, hvordan dit parforhold kommer til at blomstre mere midt i hverdagslogistikken.

Mette Smidt har speciale i parterapi og har rådgivet mange par fra sin praksis i Aarhus. Du kender hende måske fra tv-programmet Gift ved første blik, hvor hun de seneste to sæsoner har hjulpet deltagerne på vej i deres nye ægteskaber.

 

Tilmelding

 

Lifehacks til en gladere børnefamiliehverdag - foredrag ved familiepsykolog Heidi Agerkvist

Onsdag d. 14. november 2018 kl. 19-21 på Hellerupvej 24.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Er livet som forælder blevet som du drømte om? Eller har du - ligesom mange andre - følelsen af at hænge i med det yderste af neglene for at få det hele til at hænge sammen? Vi du gerne gøre noget andet, så det hele kunne blive lidt sjovere? Ja - men hvad?

I aftenens foredrag vil familiepsykolog Heidi Agerkvist spare på den tørre teori og i stedet kaste om sig med helt konkrete redskaber og teknikker til at få mere sjov, lethed, nærvær og saftighed ind i både familieliv og parforhold. Du kommer til at gå hjem med lommerne fulde af tricks, selvindsigt og med stor sandsynlighed også et lille smil på læberne.

Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut med base i Århus. Heidi har mere end 10 års erfaring med at hjælpe forældre til at forstå og hjælpe deres børn ind i en hverdag med trivsel og stærke relationer. Heidi har bygget et stort onlineunivers op på heidiagerkvist.dk, hvor hun i sin karakteristiske ligetil og meget konkrete stil formidler solid psykologisk viden og blogger om familielivet, parforholdet og forældreskabet.
Du kan ”møde” Heidi før foredraget ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev via Heidis hjemmeside.

Tilmelding

 

Foredragene er arrangeret af Sunde Fællesskaber i Gentofte Kommune. Læs mere om Sunde Fællesskaber via linket nedenfor.