Børn 0 til 3 år

Det anbefales, at børn og unge spiser efter de officielle kostråd.

Baby spiser frugt

Barnet 0-1 år

Mælk til barnet fra 6 måneder til 1 år:

Altid modermælkserstatning eller sødmælk. Minimum ½ l om dagen. Spædbarnet skal have mere fedt i maden end større børn.

Grøntsager til barnet mellem 4-6 måneder:

Brug kartofler og grøntsager med lavt nitrat indhold. Varier grøntsagerne.

Barnet mellem 6-12 måneder:

Brug kartofler og alle slags grøntsager – undlad det grønne drys til spædbørn, persille, purløg og andre krydderurter.

Barnet 1-3 år

Spis frugt og mange grøntsager:

Dog ikke i så store mængder som større børn og voksne. Fødevarestyrelsen anbefaler 100-300 gram dagligt.

Servering af hele rå gulerødder, nødder og lignede hårde fødevare afpasses barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden.

Spis mere fisk:

Spis fisk to gange om ugen og som pålæg de fleste dage, dog kun 25 gram rovfisk om ugen.
Rovfisk er helleflynder, store tun (gælder ikke dåsetun) fisk, rokke, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde aborre, sandart.

Vælg magre mejeriprodukter:

Drik letmælk. Fødevarestyrelsen anbefaler ½ l mælkeprodukt pr. dag. 
Spis mad med mindre salt: Det svarer til man skal ikke salte maden ekstra, men det er ok at spise familiens mad.

Spis mindre sukker:

Sukker og sukkerholdige drikke er unødvendigt, det optager meget hurtigt pladsen for rigtig mad. Sukker nedsætter muligheden for at få vitaminer og mineraler nok og øger risikoen for overvægt og huller i tænderne. Fx max. 50 gr. rosiner om ugen (svarer til ca. 3 små pakker).

Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, Sundhedsstyrelsen, har udgivet en ny publikation (2016) "Mad til små -fra mælk til familiens mad"