Inspiration til mellemmåltider og sunde snacks - Gentofte Kommune

Inspiration til mellemmåltider og sunde snacks

Søger du inspiration til mellemmåltider og sunde snacks?

Sund snack

Mellemmåltider

Nogle børn har ikke den store appetit om morgenen. Derfor kan det være en god idé at få et formiddagsmåltid med i skole. Mange har også brug for et mellemmåltid om eftermiddagen. Et godt mellemmåltid kan fx være 1/2 bolle med magert pålæg og lidt frugt. Det kan også være en lille skål A 38 med rugbrødsdrys og frugt eller et fad med udskåret frugt og grønsager.

Børn og unges bud på sunde, lækre snacks og mellemmåltider

GFO’er og fritidsklubber i Gentofte Kommune har i foråret 2014 deltaget i en snack-konkurrence, hvor formålet var at udvikle sunde snacks. Snacks der indeholder minimum 50 % grøntsager, højst 25 % frugt og 25 % efter eget valg.

De fem vinder-snack er blevet trykt på postkort og uddelt til alle GFO’er og Fritidscentre i Gentofte Kommune. Postkortene kan rekvireres hos Forebyggelse og Sundhedsfremme (så længe lager haves) eller downloades, se nedenfor.

Snack-konkurrencen er gennemført som et led i Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, hvor der er særlig fokus på at få børn og unge til at spise mere frugt og grønt – og gøre sund mad let tilgængelig, fx i GFO’er og Fritidscentre.

Henvendelse om snack-opskrifter: Forebyggelse og Sundhedsfremme

E-mail: forebyggelseogsundhedsfremme@gentofte.dk
Tlf.: 3998 3051