Specialtandplejen

Specialtandpleje er et tilbud om tandpleje til dig, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud som følge af betydelig og varig nedsat funktionsevne.

Specialtandplejen

Specialtandpleje er et tilbud om tandpleje til dig, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud som følge af betydelig og varig nedsat funktionsevne på grund af:

  • Psykisk eller fysisk udviklingshæmning
  • Sindslidelse
  • Andet (f.eks. autisme, cerebral parese, hjerneskade og sklerose)
  • Fagpersoner der jævnligt har kontakt med dig kan henvise. For eksempel læger, tandlæger, pædagoger eller andre af dine støttepersoner.

Tlf. henvendelse til Specialtandplejen: 3998 4340

Henvisningsblanketten

Blanketten skal sendes til os. Den kan hentes via link nedenfor, eller ved personlig henvendelse hos os på Bank-Mikkelsens Vej 3, 2820 Gentofte.

Hent henvisningsblanket til Specialtandplejen

Indledende undersøgelse

Når din kommune har godkendt din tilmelding, vil du blive indkaldt til indledende undersøgelse.

Ved første besøg vil en tandlæge se på dine tænder, og sammen med dig og dine pårørende, eller andre nære personer, vurdere hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Hvad tilbyder specialtandplejen?

Tilbuddet omfatter undersøgelse, forebyggelse og alle typer behandling. Herunder også behandling i general anæstesi (narkose).

Vi tager hensyn til dine specielle behov, og behandlingen foregår på dine betingelser.

Personalet

Personalet i Specialtandplejen har særlig erfaring og indsigt i at behandle personer med særlige behov. Klinikkerne er handikapvenligt indrettede.

Vi kommer gerne ud i institutioner og på bosteder og giver information og vejledning om tandpleje.

Hvad koster det?

Du kommer maksimalt til at betale 1.935 kr. om året (2018). Regningen bliver tilsendt af din egen kommune.

Du skal selv arrangere og betale for transport til og fra klinikken.