Personlig assistent

Her kan du læse om mulighederne for at få tilknyttet en personlig assistent til at hjælpe dig i dit arbejdsliv

Hvis du på grund af varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage dit job, kan Jobcenteret bevilge tilskud til ansættelse af en personlig assistent. Assistenten kan både være en arbejdskollega som din arbejdsgiver vælger at frikøbe til at hjælpe dig, eller det kan være en person der ansættes særligt til denne opgave. Du kan få hjælp fra en personlig assistent i op til 20 timer om ugen.

Ordningen kan bruges både, hvis du er på vej i job, hvis du er lønmodtager eller hvis du er selvstændig erhvervsdrivende. Den personlige assistent må hjælpe dig med praktiske arbejdsfunktioner, men de faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal du selv kunne varetage.

Kontakt

På Jobcenter Gentofte kan vi rådgive dig og din arbejdsgiver om mulighederne for at få tilskud til en personlig assistent.

Jobcenter Gentofte, Maltegårdsvej 1, Charlottenlund 2920, tlf. +45 3998 6800.

 

Ansvarlig for siden:

Jobcenter Gentofte
Maltegårdsvej 1, 2920 Charlottenlund, 39986800,