Lovpligtig digital postkasse til virksomheder

Det er lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en postkasse til Digital Post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på Virk.dk.

Opret en digital postkasse, og undgå at gå glip af vigtige meddelelser om fx sygedagpenge, straffeattester,
bilsyn og årsregnskab.

Den digitale postkasse har samme status som virksomhedens fysiske postkasse.

Virksomheden skal bruge en medarbejdersignatur ved oprettelse af den digitale postkasse. Medarbejdersignaturer kan bestilles via link nedenfor. 

Bestil medarbejdersignatur hos NemID.

Læs mere og opret postkassen

Digital Post er et resultat af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Postkassen til virksomheder, foreninger mv. er gratis og kan oprettes på Virk.dks side om Digital Post.  

Har du brug for hjælp?

Gentofte Hovedbiliotek tilbyder it-hjælp til virksomheder og foreninger.

Besøg Gentofte Bibliotekernes hjemmeside for mere information om it-hjælp til virksomheder og foreninger.

Virksomheder har mulighed for fritagelse fra Digital Post såfremt det ikke er muligt at få en internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbits/s på almindelige vilkår på virksomhedens adresse. Henvendelser om fritagelse kræver personligt fremmøde i Kommuneservice, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 98 35 10, mail kommuneservice@gentofte.dk.

Ansvarlig for siden:

Borgerservice, Digitalisering og IT
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39983510,