Affald fra erhverv

Det er vigtigt, at din virksomhed håndterer erhvervsaffald bedst muligt. Her kan du bl.a. finde skemaer til at anmelde affald, regulativ for erhvervsaffald, mm. Virksomheder har også mulighed for at benytte genbrugsstationen - se mere nedenfor.

Billede af genbrugsstation skilt

I Gentofte Kommune er regulativ for erhvervsaffald trådt i kraft 3. april 2013. Regulativet er udarbejdet i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1309 af 18. december 2012).

Regler for erhvervsaffald

Affald fra erhverv opdeles i 4 kategorier, genanvendeligt affald, forbrændingsegnet affald, deponiaffald og farligt affald.

Kommunerne kan ikke længere anvise genanvendeligt affald fra virksomheder. Så virksomheder skal selv sørge for håndtering af det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald via en transportør eller indsamlingsvirksomhed, der er registreret i Miljøstyrelsens Affaldsregister.

Gentofte Kommune anviser stadig forbrændingsegnet affald og affald til deponi. Forbrændingsegnet affald skal afleveres til I/S Vestforbrænding og deponiaffald til AV Miljø.

Virksomheder skal stadig sortere deres affald efter de gældende regler, og kunne vise dokumentation for, hvordan affaldet er blevet håndteret.

Kommunerne skal opkræve et erhvervsaffaldsgebyr fra erhvervs brug af genbrugsstationen + et grundbeløb.

Du kan læse mere om jordforurening, herunder flytning af jord her.

Genbrugsstationen

Virksomheder kan også aflevere affald på genbrugsstationen. Køretøjer må maksimalt have en tilladt totalvægt på 3.500 kg og have en tilhørende trailer med. Du kan se mere om genbrugsstationen her.